Vejen mod målet går af snoede stier.

I dag deltager jeg i ITU VM i cross triathlon på distancen 1000 – 30 – 7. De af jer der tænker, at det er da lidt uden for langdistance kontekst har fuldstændig ret. Det er noget HELT andet.
Og for at dette skriv ikke kun skal handle om dagens målsætning, det kan nemlig let gå hen og blive en kort historie, kommer her en vanen tro lidt længere , om mine overvejelser omkring at køre cross triathlon og hvad det egentlig skal gøre godt for.

Cross triathlon projektet, startede for mig som vidst også nævnt tidligere, da Michael foreslog at jeg deltog i det, når det kom til Danmark, i forbindelse med ITU multisport festival på fyn – det var sidste år. Årsagen til forslaget var sikkert fordi, at han kunne se at jeg tidligere havde været glad for at benytte mig af MTB´en under min vintertræning og også meldte entusiastisk tilbage, når jeg havde løbet offroad.
Så langt så godt. Jeg kom i gang med mit første race i 2018 til Xterra i Rebild slut april og fik en rigtig stor køretur af nogle skrappe atleter og dermed også lidt at tænke over. Det var klart at det krævede forberedelse at gøre det godt til sådanne race, hvor det er specialister der møder op. Jeg var dog ikke så langt bagud på cyklen og fik ret hurtigt analyseret mig frem til nogle forbedrings muligheder, som ikke nødvendigvis ville kræve den store omlægning i min træning.

Fast forward til VM cross triathlon 2018, hvor jeg efter nogle gode måneder med fin cross træning ind imellem den regulære træning frem mod IM københavn havde fundet frem til, at specielt det at køre på MTB gav mig noget som jeg manglede på cyklen og faktisk følte jeg også at jeg kunne drage nytte af MTB træningen i mit løb.
Jeg var i fin form og jeg havde i min forberedelse valgt, at tage til Svendborg nogle uger tidligere for at se ruten an og forberede mig på evt. svære tekniske passager, således jeg kunne være tryg ved at give den gas på selve race dagen.
Min forberedelse var god om end jeg var klar over, at skulle jeg være et reelt modstykke til specialisterne, så skulle jeg nok forberede mig – meget mere specifikt. Men nu skulle prøven altså stå. Hvor langt kunne jeg komme med mine tekniske og fysiske evner, samt beskedne forberedelse i det stærkeste felt set udenfor Maui. Et styrt ugen forinden på min favorit runde i Viborg, forårsaget af et meget løst underlag gjorde, at jeg havde fået en lille skræk i livet i forhold til den slags underlag.
Og hvis jeg skal sætte en eneste finger på min performance til VM 2018 ville det være, at det spillede en rolle flere steder, at jeg ikke følte mig sikker. Udover det, kørte jeg ALT hvad jeg kunne og kunne ikke have gjort noget anerledes. Jeg slutter lige udenfor den sjove top 10 med en 11. Plads – hhv. 9 og 16 sek. Fra nr. 10 og 9.

Nu næsten et år senere står jeg her igen. En smule bedre forberedt forårsaget af det naturlige ”vand under broen” og hvorfor fortsætter jeg?.
Jeg fortsætter fordi jeg har fundet en niche indenfor en sport jeg holder så meget af, hvor jeg føler mig som en nybegynder. Jeg er udfordret og finder trods beskeden indsats forbedringer af større omfang end de som kommer under min langdistance forberedelse. Den del motiverer mig rigtig meget.
En niche med en meget unik ånd over sig, som minder mig utrolig meget om da jeg startede med triathlon i 1996.
Udover det har jeg fundet at MTB træning for mig, bidrager positivt i det store billede om, at ville kunne køre stærkere på langdistance.
I en hverdag hvor min primære træningspartner er ME, MYSELF and I, er den intensive træning på MTB en fordel, fremfor at køre det på landevejen. Jeg får simpelthen lettere presset mig selv i den høje ende.
Udover det har jeg fundet frem til, at det er en meget krævende sportsgren ift. Allround styrke i kroppen. Og de stimuli jeg får via reaktioner på underlag af skiftende karakter som jeg skal forcere, den variation af kadence, antrit – pause af kort og længere varighed. Alt sammen noget som udfordrer mig og som jeg derfor tror på, gør mig til en bedre atlet overall. Det giver også et nyt syn på ”landevejs træningen” og selvom jeg sjældent bøvler med motivation når jeg skal ud på mine trænings sessioner, så er den afvekslende effekt noget jeg ser som et positivt islæt.

Så ja – jeg fortsætter. Fordi det er udfordrende, sjovt, udviklende og spændende. Og når jeg tænker på hvad jeg laver om 4 år, så er det helt sikkert ikke jernmand distancen, men nok nærmere noget af denne kaliber.

Men tilbage til i dag. Målet, formålet og drivkraften.
Målet er, som altid at køre et godt race. Et race hvor jeg for kørt alt ud der måtte være i mig. Dette er en reel formtest for mig, frem mod Challenge Denmark om knap 6 uger og da jeg som regel skal bruge 1 – 2 konkurrencer for at skærpe konkurrence mode, så tjener racet også et højere formål. Det andet er helt specifikt cykeldelen, hvor jeg formentlig får imellem 75-90 min høj intensiv cykeltræning. Noget som helt klart bidrager til indsigt i formen og som gerne skal banke lidt til loftet. Drivkraften er forbedring. Jeg fortsætter som Elite atlet fordi jeg stadig ser forbedringer og dette motiverer mig. Helt konkret til racet i dag, håber jeg at kunne lukke lidt af hullet der er imellem nr.1 og mig. Sidste år var jeg 7 minutter efter vinderen, som tog de knap 5 minutter på cyklen. Jeg er ikke hurtigere på den enkelte omgang pt., men føler mig bedre rustet overall på MTB´en. Testdata viser at formen er i fremgang og at den er mindst ligeså god på nuværende som Juli 2018.
Placerings mæssigt har jeg ingen forventninger udover, at de andre sikkert har forberedt sig godt, så intet bliver foræret. Jeg kunne godt have et ønske om, at ende i top 10 og er det indenfor rækkevidde, vil jeg gøre alt i min magt for at realisere det og kan måske finde en ekstra ressource frem. Jeg glæder mig til at måle mig selv mod en kommende stjerne indenfor Cross Triathlon – Jens Emil, som kommer med en elite MTB baggrund, men som har vist gode takter på specielt løbet, hvor han er meget hurtig på fødderne. Ole Hemme skal også køre og det bliver spændende at se, om jeg kan få en kamp med ham undervejs.
Tallene er gode, den mentale forfatning er i orden og nu er det bare at lade performance tale – i virkeligheden den simple del.

Racet kan følges live fra kl.15.30 her: https://www.triathlon.org/timing

Tak til mine sponsorer:

Fusion international
Wizard Wheels
Santa Cruz – Trailsurfers
226ERS energi – Organicsport
HH – invisible
Cardiopuls
Recoverfit
SRM
FIZIK

Og FACTOR – BLACK INC for at give mig 100 % frit lejde ift. Valg af udstyr udenfor deres produkt linie til mit cross eventyr. Det siger utrolig meget om deres engagement og tro på mig – TAK

Ses på den anden side

På jagt efter de små marginaler

Hvad har jubeltossen nu gang i…..

Ja hvis man har fulgt lidt med i den beskedne mængde information der er kommet fra min side det seneste stykke tid, har man nok lagt mærke til, at jeg været på Cykelbanen i Odense.

De jantelovs håndhævende vil nok mene at det er lige en smule i overkanten og skal han nu ikke bare være tilfreds og sige det var det.
Det korte svar er NEJ, hvis ikke det svar er nok, så læs videre om hvorfor og hvilke overvejelser der er bag

Først og fremmest står mit mål stadig helt klart for mig, min ambition er, at komme under 8 timer på en jernmand. Timeglasset har løbet et stykke tid og jeg er selv så langt i erkendelsen, at jeg ved der ikke er mange muligheder tilbage.
Tallet drager mig, jeg tror på, at på den rigtige dag under de rigtige betingelser, så kan jeg med min fysik og psyke komme under 8 timer.
Falder alt i hak og jeg får mig en drømmedag og kører 8.03 eller 4 eller 5… Så kan jeg hænge hatten og sige – det var det, det var alt jeg havde i mig og evnerne rakte ”kun” så langt.
Grunden til, at jeg ikke har hængt den hat endnu skyldes, at jeg stadig finder forbedringer i det daglige, ugentlige, månedlige. Jeg har haft en støt og god udvikling under Michael siden vi startede i 2014. Jeg synes stadig det er sjovt og mener endnu ikke, at jeg har ramt min egen overlægger, ej heller den dag jeg går og drømmer om.

Årsagen til at jeg befandt mig på banen i Odense en kold marts måned, var selvklart for at finde de sidste marginaler og hvis muligt skrue på det der skrues på kan.
Jeg fandt sidste år en god position på cyklen, som tilsyneladende heller ikke var langsom, jeg kunne løbe bedre bagefter end før, så funktionel var den også.
Thomas Bundgaard ( Velofit ) havde gjort en kæmpe forskel og jeg var endelig efter alle de år i sporten, blevet fittet af en professionel.
Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ikke ville bruge de sidste år i sporten, uden at have prøvet at optimere mig selv rent aerodynamisk også.
Derfor tog jeg på banen med mine sponsors opbakning, for at finde det bedste udgangspunkt for 2019 sæsonen.
Således der ikke ville være noget at fortryde – det sidste man lige kunne have gjort inden sandet er løbet ud.

Mit objektiv er, at finde den bedste løsning med de produkter jeg har til rådighed.
Produkter jeg har tillid til og som jeg ved virker. Produkter af høj kvalitet, hvor de som producerer konstant udvikler.
Mit udgangspunkt var en opsætning bestående af mit foretrukne udstyr. Udstyr jeg har valgt ud fra træninger og egne test/konkurrencer som værende den bedste kombination.
For mig stod det klart, at det som blev udslagsgivende ville være min position på cyklen.
90 % eller deromkring udgøres af personen på cyklen og de sidste 10, af en alenlang liste af stumper af mere eller mindre afgørende betydning. Det er let at blive blændet af alle de produkter som skal give en 2 cifrede watt besparelser og sandheden er da også, at man kan måle sig frem til utrolig meget.
Som sagt udgangspunktet var min foretrukne opsætning, som gav mig en cykeltid på 4.18 til Ironman København sidste år. En opsætning jeg er meget tryg ved.

Agendaen på dagen var;

Position: At finde en position, hvor der kan vindes afgørende sekunder, hvor jeg stadig kan producere power og hvor der blev tænkt på de afgørende 42 km løb. En fin balance.

Dragt: Da ca. 90 % af modstanden skabes af rytteren på cyklen, er dragten som dækker rytteren et oplagt sted at starte.

Valget blev mellem den opdaterede FUSION SLI speedsuit og SLI BIKESKIN.

De 2 dragter, som har en god aerodynamisk profil, hvoraf min foretrukne overordnet set er SLI SPEEDSUIT.

Dragten som Patrick Lange bar under sin seneste sejr på Hawaii og som har fået en optimeret aerodynamisk profil, med nye ærmer.

SLI BIKESKIN skulle også testes, eftersom den er testet hurtigst af de to, så alt sammen var en opvejning af om den tid som der skal bruges i T2 på at tage den af og tage en løbetop på stadig ville vinde tid overordnet over SLI Speedsuit.

Opdateringen af SLI SPEEDSUIT dragten er sket på baggrund af netop Patrick Langes vellykkede forsøg på, at finde de sidste sekunder for at komme under 8 timer på Hawaii. Og der har ingen tvivl været om, at dragten er hurtig. Også sammenlignet med andre brands har den vist sig, at have en besparelse. At SLI BIKESKIN i disse test, har vist sig at være hurtigere endnu gjorde det bare mere interessant at se, hvor meget hurtigere og som sagt om den er hurtig nok til, at den også samlet set for mig, er den bedste løsning.

Hjul: Et valg mellem mine favorit hjul Black Inc EIGHTY og Black Inc. DISC/THREE. Og eller en kombination af disse. Grunden til at EIGHTY er favoritten er, at det er muligt at sætte op, tubeless. Og at disse hjul, sat op tubeless med Vittoria Corsa Speed har vist sig at være en hurtig ( lav rullemodstand på bare 7,7 watt ) og meget pålidelig kombination ift. Defekt. Jeg kørte sidste år, forud for sæsonen 2500 km på det tubeless setup og havde efter 2000 km 3 punkteringer, men ingen defekt. Dvs. Væsken lukkede hullerne. Det var også dette sæt jeg kørte IM København på. Og at være tryg ved sit setup ift. defekt er for mig en vigtig del, nu hvor der ikke er så mange muligheder for, at ramme sit drømmerace tilbage. Jeg testede selv DISC til at være hurtigere, men i mine egne test, var det begrænset til 90-100 sek. Over 180 km ud fra mine udregninger. Så den del var jeg også ret spændt på.

Hjelm: Kan gøres meget kort. Her er valget faldet på POC cerebel. Da den i flere test, har vist sig at være den bedste løsning til en bred variation af positioner. Den sidder godt og udsynet er fint i aeropositionen.

Cyklen: Jeg kører på den version af Factor Slick, som blev udviklet sammen med David Miller forud for Paris Nice 2017 til de franske cykelhold AG2R. Min er TT versionen og der er senere kommet en Tri version, med andre tilbehørs muligheder ift opbevaring. Grunden til at jeg har valgt at fortsætte på den selvom jeg godt kunne få den nye model er, at jeg endelig har fundet mig godt til rette på den. Jeg er ikke i tvivl om, at cyklen rent aerodynamisk fungerer som den skal – det har jeg tillid til. Udover det, er dens øvrige egenskaber, som balance og stivhed helt i top og det vægter jeg meget højt. Det fine ved FACTOR / BLACK INC kombinationen er, at de er udviklet samme sted og derfor fungerer optimalt sammen.

DIV. tilbehør. Som dunke etc. Var også på listen, dog nåede vi ikke at køre dette til ende.

Outputtet: Af en dag på banen blev en masse ny viden rigere, men også et lidt skuffende resultat, da den opsætning jeg kom på faktisk var det der endeligt var hurtigst – lige pånær baghjuls opsætningen og at der ikke var nogen forbedring at finde på positionen af de opsætninger vi testede i denne omgang. Min trøst kan være, at det også har vist sig at være hurtigt, men en ringe trøst er det, når ikke der er udsigt til at forbedre power output væsentligt over de 180 km.

Jeg forventer at investere tid en sidste gang i projektet, for endelig at fastslå den rigtige opsætning og eliminere evt. Fejl. Om det bliver på banen igen, eller i vindtunnel, bliver jeg klogere på indenfor de næste par uger. Jeg er sikker på, at der må være noget at hente. CDA er temmelig høj sammenlignet med hvor lav jeg har set den hos andre med min str.

 

Bedste setup:

Factor Slick TT

Black Inc EIGHTY forhjul/DISC baghjul

Fusion SLI SPEEDSUIT

Flaske placeret mellem albuerne og bag sadlen

POC Cerebel hjelm

Det var det for nu. Nu skal et andet kapitel have min opmærksomhed, men jeg forventer at vende tilbage til emnet inden længe.

Lad 2019 blive et hurtigt år.

Chris