Et år er afsluttet og et nyt er begyndt

På årets første dag befinder jeg mig i en døgnvagt. Én af de lidt hårdere af slagsen efter en ellers rigtig god jule uge, hvor jeg for første gang i mange år har haft en hel uge efter juleaften med fri fra arbejde. Det er blevet udnyttet med tid sammen med pigerne og en moderat træningsuge på knap 11 timer. Med en hustru som er sygeplejerske, har det dog ikke været en juleferie, hvor hele familien har været samlet og vi har befundet os i samme situation som vi til dagligt løser så fint med, at få tingene til at gå op og få mest mulig kvalitetstid som familie.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg har brugt min sparsomme tid på de vigtigste ting og derfor har skrivet om året der gik været udskudt.
Det er farligt at sammenligne sæsoner, for det er klart at min succes i 2016 ikke nødvendigvis kunne fortsætte i 2017. Jeg tog nogle chancer og valg på baggrund af den succes, som jeg ikke vil bruge tid eller energi på at fortryde. Vores valg og de veje vi fører os selv ned ad, kan i værste fald være lærerige og i bedste fald åbne op for nye store ting. For at opsummere, så blev 2017 et lærerigt år og jeg tager de erfaringer jeg har fået mig, med ind i et nyt år med ren tavle. Jeg vil også huske mig selv på, at jeg præsterede godt, trods en periode hvor jeg var nede. Med en livsførelse hvor tid er en mangelvare og overskud skal skabes, vil jeg fremhæve, at jeg på trods af at være presset mentalt og specielt fysisk, enddog præsterede en ny personlig bedste tid på jernmands distancen på 8.14.12. i Regensburg.
Noget som jeg ikke troede ville være muligt da jeg startede igen i 2014 og som Coach Krüger også mindede mig om i vores snak , så var mit mål som udgangspunkt at køre under 8.30 inden jeg stillede mine tri sko på hylden. Det har jeg opnået 3 gange nu.

Det var klart jeg ville mere i år, men min ligning for at præstere blandt de bedste med en træningsmængde som en god age-grouper er ikke sådan lige at få til at gå op. Vi prøver at hæve barren endnu engang. Jeg har ikke mere tid, så vi skal skrue på alle de bitte bitte små knapper og jeg skal være mere skarp i min livsførelse. Det lyder underligt, men det kan være svært at se sig selv som professionel og træffe professionnelle valg hele året igennem, når man i bund og grund bare er et ganske almindeligt menneske med fuldtidsarbejde, familie og villa. Men det er præcis det jeg skal være skarpere på. Kost, søvn, hvile skal prioriteres endnu højere. Arbejdet på en friere tilværelse ift. at få flere samarbejdspartnere med ombord, bliver forhåbentlig også en succes, som jeg kan drage nytte af allerede i år.

Jeg sluttede 2017 med en træningshalvmarathon til nytårsløbet i Herning. Jeg har altid sagt, at var jeg bare i almindelig form, vil jeg altid kunne løbe en halvmarathon på 1.13.xx.
Så med en almindelig hård uge i rygsækken, tog jeg til Herning igår for at bevise overfor mig selv og Coach, at jeg stadig har et stabilt grundniveau. Vægten var for første gang længe under de 80 kg – 79,5 for at være præcis og med en ikke særlig tilstrækkelig nattesøvn, var optakten som dage er flest 🙂 Lektionen var progressivt med let negativ split, hvilket jeg formåede til trods for lidt taktik og almindelige udfordringer i form af modvind på de steder hvor tempoet skulle øges. Jeg løber mig op fra 7 plads til 3 plads og kommer i mål i 1.13.25 – 3.28 min/km. Slutter 2017 tilfredsstillende og starter 2018 med et godt niveau at bygge videre på.

Og så lidt fun facts at afslutte denne blog med:

2017 i tal.

Svømning: 146 timer 27 minutter og 18 sek. – 491 km / ca. uge: 2 t. 48 min. – 9.44 km

Cykling: 372 t. 34 min. og 03 sek. – 11.173 km / ca. uge: 7 t. 10 min – 214 km

Løb: 210 t. 50 min. og 26 sek. – 2758 km / ca. uge: 4 timer – 53 km.

eller gns. knap 14 timer i ugen og bedste form i nyere tid.

 

Posted by Chris Fischer Uncategorized

Som en luksus-lus mellem 2 negle

Så gik der alligevel – til trods for gode intentioner – lidt tid igen, før jeg fik fattet et lille skriv.

Det er ikke fordi der ikke er nok at tage hul på, det har mere været et spørgsmål om, hvor jeg skal starte. Men jeg vil starte med det der fylder mest lige nu. Nu hvor den skemalagte træning ruller på 2. uge under “the man” og den nye sæson står for døren.

Nej det der virkelig fylder lige nu, er jagten på 2 kaniner. Jeg kom omkring det i sidste indlæg, det handler nemlig om sponsorer.

Det evigt tilbagevendende issue for mig er, at jeg vil forbedre mig. Det er dét der får mine lamper til at lyse så at sige, det der virkeligt driver mig. Og nu snakkede jeg godt nok om de enkelte sportsgrene og forbedringerne heri, i sidste indlæg, men i virkeligheden ser jeg den største forbedring ligge i tiden jeg kunne købe mig med flere sponsor midler på kontoen. Ikke dermed sagt at jeg ikke kan forbedre mig ellers. I virkeligheden er jeg nået meget længere end jeg havde turdet håbe på, med den investerede tid og energi. Som sagt ønsker jeg udvikling og dette synes som en vigtig del af denne rejse mod et højere mål.

Men et gammelt ordsprog siger, at jager man to kaniner på samme tid, så vil du ikke fange nogen af dem. Og heri kommer den svære balancegang for mig. For fjerner jeg fokus ved at tænke på kommende sponsorer og alt hvad dette indebærer, risikerer jeg at miste det overskud, der skal få mig igennem en uge med familie, job og træning + div. Og mister jeg det, suger jeg også af den energi der skal gøre mig bedre og også af den energi der gør mig god som nu og facit bliver status quo.

Så hvad er løsningen?. Jeg ved det ikke, men jeg tror på det ligger i det jeg netop vil fortælle lidt om.

Jeg har fået hjælp af en dygtig kvinde, der til dagligt har sit eget firma ” Right mindset ” http://www.rightmindset.dk
Hun hedder Katarina Nilsson, er svensker og bosat lige ved siden af mig – hun er min nabo. Katarina har en enorm erfaring i forretningslivet og et imponerende CV. Endnu vigtigere, hun er med på mine idéer, synes det er spændende og kan se nogle ting som jeg ikke selv ser.
Hun har været medvirkende til, at mange af de tanker og idéer jeg har rodet med de seneste 3 år, er kommet til liv i en lille fin brochure, som er mit sponsorkoncept. Et koncept jeg virkelig føler mig hjemme i og tror på vi kan have succes med.

Udover at være super sparring, så kommer hun også til at lave det meste af det indledende arbejde i forhold til at opsøge. Jeg har ikke selv tid til det og hvis ikke hun var der, ville intet ske.
Så jeg håber at vores konstellation sammen med konceptet vinder ind, så jeg måske kan købe mig lidt mere tid og nå at indfri min drøm om et liv som triathlet på fuld tid.

Som det ser ud nu, kan det selvfølgelig ikke undgå at koste lidt på tid og energi, men jeg er fortrøstningsfuld over for, at med tiden, kan vi få lavet en model hvor jeg kan koncentrere mig om sporten og Katarina om at finde de nye potentielle samarbejdspartnere samt konstant at optimere konceptet, så mine partnere er tilfredse og får noget igen.

Hva det hele drejer sig om i detaljer, vil jeg komme nærmere ind på i løbet af næste uge.

Indtil da fortsætter jeg ufortrødent mod et bedre jeg i 2018. Mit sportslige mål er uforandret – sub 8.

 

Chris

Posted by Chris Fischer Alt det andet

Tilbage fra asken

En ny sæson er forude. Der er blevet dvælet nok ved hvad der gik galt i den foregående og nu er det på tide, at tage arbejdstøjet på og lade ændringer træde i kraft. Der er sket meget de seneste 8 uger, men mest af alt har jeg haft brug for at suge luft ind. Der er gået et par uger mere med at finde drevet frem igen end vanligt, men tænker man på hvordan jeg sluttede sæsonen var det forventet.

Alt det brænde er hældt på bålet, brændt og er nu aske.

Det ville blive en al for lang opdatering hvis jeg skulle skrive om alt hvad der rør sig lige nu, så istedet vil jeg komme let henover det og gå dybere i den næste periode

Jeg mangler endnu at få en god snak med Coach, hvor der selvfølgelig er nogle helt fundamentale ting vi skal drøfte ift. Sæsonplan, strategi ift. Minimere stress, dårlig samvittighed og maksimere ydeevne og resultater ift. Egne evner. En snak jeg forventer at vi skal have snart. Michael har forlangt at Sissel er med indover denne snak, hvilket jeg tænker er rigtig fint, så vi alle er på samme side og forstår hva der skal ske.

Der er en lang liste over forbedringer ift. Min fysik som også skal adresseres og prioriteres. Det glædelige er, at uagtet 2017 sæsonens udfald, så er jeg blevet en bedre atlet undervejs. Mit svømmeniveau er hævet og det mærkes trods ringe indsats i vandet de foregående uger, som et væsentligt højere bund niveau end på samme tid sidste år.

Jeg mærker uden tvivl en begrænser i min performance til konkurrence ift. Træning, hvilket selvklart er noget jeg skal drøfte med Krüger også. Primært tænker jeg at cyklingen mangler et løft. Således jeg kan presse flere watt ud, men også have det overskud der skal til for at kunne bære mit rene løbe niveau.

Det er klart at megen rejse aktivitet oveni en normal hverdag med familie og job der også skal passes, dræner lidt på overskuds kontoen og der skal vi helt sikkert sætte ind i 2018. Jeg agter ikke at rejse meget udenfor DK´s grænse og da der findes rigtig mange fine race i dk næste år, ser jeg det heller ikke som et tab. Overskud skal der trods alt være for at lave tilfredsstillende resultater

I samarbejde med min svømmetræner Michael Hinge, er jeg nået langt siden sidste år og det samarbejde fortsætter indtil den dag jeg ikke har mere at forbedre – står det til mig.

Jeg udvider sparringen med min Fysioterapeut Claus fra Recoverfit og han vil fremadrettet lave specifik styrketræning med fokus på øget mobilitet og styrke.

Og så har jeg fået professionel hjælp på sponsor søgnings kontoen. I erkendelsen af, at skulle jeg selv stå for det, så vil der ikke rigtig ske noget, da jeg ikke har mere tid at gøre med. De seneste 2 mdr. Er gået med forberedelsen af mit sponsorkoncept. Noget jeg har brugt meget tankevirksomhed på de seneste år, men som jeg ikke har haft overskuddet til at gøre mere ved. Men nu sker der endelig noget, som jeg glæder mig til at fortælle mere om i et af de kommende indslag.

Det eneste jeg brændende ønsker ud over at være en god far og mand, er at være en god triathlet…. Den ild slukkes ikke sådan lige – vi ses.

Chris

 

Posted by Chris Fischer Alt det andet

Sidder på en bøjet gren med røven i vandskorpen…..

…..og reflekterer over hvordan jeg dog endte her – på kanten af min formåen. På Søndag står jeg på startlisten til mit sidste race for 2017.

Et race hvor alle forventninger er forduftet, et race jeg har bestemt mig for at ”nyde og yde i” jeg ved bare ikke hvordan. Mine første del af sæsonen bragte mig på bagkant ift. min generelle planlægning og er slet ikke gået som forventet, hvilket jeg også har været inde på tidligere
Jeg fik på en eller anden måde bragt mig selv på bagkant ift. min forestilling om hvordan sæsonen skulle have gået, det skete jo selvfølgelig da virkeligheden ikke stemte overens med mine forventninger og måske mest af alt at jeg havde fjernet mit normale fokus og gået andre veje så at sige.
Der lurer altid en fare for skuffelse, når man nærmer sig et nyt niveau. For selvom træningen går den rette vej, kan udefra kommende faktorer påvirke race og resultater, så de ikke lever op til forventningerne fra træningsresultaterne. Jeg havde naturligt sat et nyt mål efter 2016, som jo i alle henseende var et stærkt år. Gode performances blev belønnet med flere podieplaceringer og en samlet førsteplads i European rankings. Jeg ville gå efter at komme så tæt på eller under 8 timer på fuld distance. Dette fokus øgede min træningsiver og som træningen skred frem og forbedringerne indfandt sig steg mine forventninger dermed også.

Jeg har også oplevet for første gang siden jeg startede igen i 2014, at jeg har ramt mit absolutte loft ift. træningsmængde og har helt sikkert også presset den mere end måske var godt, men samtidig også forventet i forhold til ønsket om forbedring.
Pt. Befinder jeg mig i gråzonen og banker mod loftet til det nye niveau. Jeg har ikke mere tid til rådighed, jeg har ikke energi til mere og min konstellation forbyder mig, at investere mere tid og penge i projektet. Som far, mand og fuldtidsansat er dette min absolutte limit og skal jeg videre, skal jeg fjerne den sidste af elementerne.
Jeg har flyttet mig i træning, men den akkumulerede træthed har vist sig at tage brøden af performance til race, måske jeg får udbyttet i 2018 – jeg må være tålmodig nu og komme tilbage til mit udgangspunkt, som altid har været at elske det jeg laver, nyde processen, være tålmodig og fokusere på MIT og nyde de resultater der kommer af det. På den måde vil min mentale tank også være mere fyldt end den er pt.

De fleste ville jo nok være pænt tilfredse med en podieplads i et internationalt race som Regensburg, det burde jeg også og jeg burde specielt have nydt det mere taget den efterfølgende periode in mente. Men jeg ville bare videre, var sulten og glemte hvor træt jeg var. En uheldig dnf i Silkeborg og et dns inden Østrig som jeg faktisk ellers var afklaret med, tog den sidste luft ud af mig og jeg har sloges meget med at finde lysten og drevet til konkurrence siden. Jeg har været træt og jeg har været uoplagt og nu står Challenge Madrid for døren.
Mine forventninger er, at mit bundniveau skal hive mig igennem og at jeg skal finde nogle mentale ressourcer frem så jeg kan grave dybt når det gælder. Det hjælper at tænke på, at det er en familie investering og at jeg skal forvalte den godt ved at gøre mit bedste og som altid vil det også være nok for mig. Jeg forventer at mit svømmeniveau er faldet lidt, siden jeg ikke har holdt mig helt skarp efter Regensburg, Cyklingen er standard som altid og her forventer jeg mest af mig selv. Det er dog en rigtig hård rute og jeg har sikkert en lille ulempe ved, at være en tung fyr – time will tell. Løbet skal som minimum under 3 timer og helst tættere på 2.50 end hidtil i år. Jeg ved dog ikke hvordan jeg løber efter at have klatret knap 3000 hm og har kørt de sidste 70 km på landevejene med omkring 30-35 + gr.

Alt dette skal jeg blive klogere på søndag. Nu er det tid til at mande sig op og vise hvorfor jeg træner så hårdt og investerer så meget tid i sporten.

I morgen vil jeg komme lidt nærmere på udstyret og selve udfordringen ved netop dette race..

 

Ha det godt….

Chris

 

 

Posted by Chris Fischer Konkurrencer

Challenge Roth

– årets højdepunkt…. del. 3 – marginalerne.

Cyklen er sat i bås og venter nu blot på, at få monteret sko og diverse små ting som computer, batteri – altså til gearene.. og dunkene med energi.

Når man ikke overlegent, men måske nærmere en smule underlegent vil lege med omkring de 8 timer og helst under, så skal de små marginaler være indøvede og planlagte. Der kommer ikke til at være noget med held, men hvis man er godt forberedt, kan gode ting ske og oftest vil flere af disse følge. Det jeg kan håbe og tro på i morgen er, at min forberedelse bærer frugt og at jeg således kommer i en god stime – et godt flow!

Jeg kan ikke sætte en finger på noget jeg vil have gjort anerledes. Jeg har min gode våddragt på, som jeg kender og føler mig godt tilpas i. Mine briller sidder også fint og hvis ellers jeg får fyldt nok olie eller sæbe i ærmer og ben, skulle dragten også helst kunne tages af med et svup!

Cyklen er det sted, hvor jeg ikke har gået på kompromis og hvis jeg selv skal sige det, så har jeg den ondeste maskine på havnen. Jeg sidder fantastisk på den og den kører som en drøm.

Jeg har de bedste ringe på til formålet, alt i keramiske lejer, de fineste hjul, alt er lækkert og integreret – TOP AERO. Og på den føler jeg mig HURTIG og KOMFORTABEL – begge væsentlige ting, når det kommer til en lang enkelstart med et efterfølgende marathon som afslutning.

Mine løbesko har båret mig siden slut marts og sidder som de skal, mine ben kender dem og jeg har det godt og er let løbene i dem.

Min dragt er også designet præcis til formålet og efterlader sig intet mere at ønske. Et kølingspanel i toppen med meget høj UV faktor, således kroppen skal bruge mindst mulig energi på at klare solens stråler, den er let hvor den skal være let, komprimerer hvor den skal og jeg kan holde den kølig længe – også pga. det øvre panel. Jeg kan have mit medbragte energi med i lommerne bagpå og på siderne, så jeg kan holde mig hydreret og få nok energi.

Energi og afkøling er de allervigtigste punkter i morgen, hvor de lover 30-32 gr. Jeg har de seneste måneder afprøvet et højere kulhydrat indtag pr. time og denne gang som stærkt energi drik og ikke gels. Det har virket og jeg ser frem til at løfte mit niveau på denne måde. Jeg har mit team bestående af Sissel og Claus med ude på ruten og de serverer egen forplejning hele dagen igennem på flere nøglepunkter. De vil have en køleboks med rundt, hvor al mit væske vil blive opbevaret. Desuden flere flasker til ren afkøling på dagen.

At have dem og min træner Michael på sidelinjen vil jeg også putte i kategorien – marginal gains.

Overskægget er trimmet, så hold øje med #13 i morgen på linket https://sas-sas.de/index.php?option=com_content&view=article&id=51.

Jeg kører med GPS tracking hele dagen, så i kan se hvor jeg er løbene.

 

Tid til at blive målt og vejet….

Posted by Chris Fischer Konkurrencer