Tilbage på skolebænken…

Uha …. jeg har så meget på hjerte, at det nærmest gør mig handlingslammet…
Men en lille opdatering må komme først.

Jeg føler mig en smule beruset og det kommer bag på mig, hvor meget jeg egentlig glæder mig over, at være startet forfra i sporten. Nu vil de fleste nok være uenige med mig i, at jeg starter forfra, eftersom jeg har dyrket duathlon og triathlon igennem 22 år. Men jeg føler mig grøn i mit nye eventyr, en befriende følelse faktisk. Læs mere “Tilbage på skolebænken…”

Som en luksus-lus mellem 2 negle

Så gik der alligevel – til trods for gode intentioner – lidt tid igen, før jeg fik fattet et lille skriv.

Det er ikke fordi der ikke er nok at tage hul på, det har mere været et spørgsmål om, hvor jeg skal starte. Men jeg vil starte med det der fylder mest lige nu. Nu hvor den skemalagte træning ruller på 2. uge under “the man” og den nye sæson står for døren.

Nej det der virkelig fylder lige nu, er jagten på 2 kaniner. Jeg kom omkring det i sidste indlæg, det handler nemlig om sponsorer.

Det evigt tilbagevendende issue for mig er, at jeg vil forbedre mig. Det er dét der får mine lamper til at lyse så at sige, det der virkeligt driver mig. Og nu snakkede jeg godt nok om de enkelte sportsgrene og forbedringerne heri, i sidste indlæg, men i virkeligheden ser jeg den største forbedring ligge i tiden jeg kunne købe mig med flere sponsor midler på kontoen. Ikke dermed sagt at jeg ikke kan forbedre mig ellers. I virkeligheden er jeg nået meget længere end jeg havde turdet håbe på, med den investerede tid og energi. Som sagt ønsker jeg udvikling og dette synes som en vigtig del af denne rejse mod et højere mål.

Men et gammelt ordsprog siger, at jager man to kaniner på samme tid, så vil du ikke fange nogen af dem. Og heri kommer den svære balancegang for mig. For fjerner jeg fokus ved at tænke på kommende sponsorer og alt hvad dette indebærer, risikerer jeg at miste det overskud, der skal få mig igennem en uge med familie, job og træning + div. Og mister jeg det, suger jeg også af den energi der skal gøre mig bedre og også af den energi der gør mig god som nu og facit bliver status quo.

Så hvad er løsningen?. Jeg ved det ikke, men jeg tror på det ligger i det jeg netop vil fortælle lidt om.

Jeg har fået hjælp af en dygtig kvinde, der til dagligt har sit eget firma ” Right mindset ” http://www.rightmindset.dk
Hun hedder Katarina Nilsson, er svensker og bosat lige ved siden af mig – hun er min nabo. Katarina har en enorm erfaring i forretningslivet og et imponerende CV. Endnu vigtigere, hun er med på mine idéer, synes det er spændende og kan se nogle ting som jeg ikke selv ser.
Hun har været medvirkende til, at mange af de tanker og idéer jeg har rodet med de seneste 3 år, er kommet til liv i en lille fin brochure, som er mit sponsorkoncept. Et koncept jeg virkelig føler mig hjemme i og tror på vi kan have succes med.

Udover at være super sparring, så kommer hun også til at lave det meste af det indledende arbejde i forhold til at opsøge. Jeg har ikke selv tid til det og hvis ikke hun var der, ville intet ske.
Så jeg håber at vores konstellation sammen med konceptet vinder ind, så jeg måske kan købe mig lidt mere tid og nå at indfri min drøm om et liv som triathlet på fuld tid.

Som det ser ud nu, kan det selvfølgelig ikke undgå at koste lidt på tid og energi, men jeg er fortrøstningsfuld over for, at med tiden, kan vi få lavet en model hvor jeg kan koncentrere mig om sporten og Katarina om at finde de nye potentielle samarbejdspartnere samt konstant at optimere konceptet, så mine partnere er tilfredse og får noget igen.

Hva det hele drejer sig om i detaljer, vil jeg komme nærmere ind på i løbet af næste uge.

Indtil da fortsætter jeg ufortrødent mod et bedre jeg i 2018. Mit sportslige mål er uforandret – sub 8.

 

Chris

Tilbage fra asken

En ny sæson er forude. Der er blevet dvælet nok ved hvad der gik galt i den foregående og nu er det på tide, at tage arbejdstøjet på og lade ændringer træde i kraft. Der er sket meget de seneste 8 uger, men mest af alt har jeg haft brug for at suge luft ind. Der er gået et par uger mere med at finde drevet frem igen end vanligt, men tænker man på hvordan jeg sluttede sæsonen var det forventet.

Alt det brænde er hældt på bålet, brændt og er nu aske.

Det ville blive en al for lang opdatering hvis jeg skulle skrive om alt hvad der rør sig lige nu, så istedet vil jeg komme let henover det og gå dybere i den næste periode

Jeg mangler endnu at få en god snak med Coach, hvor der selvfølgelig er nogle helt fundamentale ting vi skal drøfte ift. Sæsonplan, strategi ift. Minimere stress, dårlig samvittighed og maksimere ydeevne og resultater ift. Egne evner. En snak jeg forventer at vi skal have snart. Michael har forlangt at Sissel er med indover denne snak, hvilket jeg tænker er rigtig fint, så vi alle er på samme side og forstår hva der skal ske.

Der er en lang liste over forbedringer ift. Min fysik som også skal adresseres og prioriteres. Det glædelige er, at uagtet 2017 sæsonens udfald, så er jeg blevet en bedre atlet undervejs. Mit svømmeniveau er hævet og det mærkes trods ringe indsats i vandet de foregående uger, som et væsentligt højere bund niveau end på samme tid sidste år.

Jeg mærker uden tvivl en begrænser i min performance til konkurrence ift. Træning, hvilket selvklart er noget jeg skal drøfte med Krüger også. Primært tænker jeg at cyklingen mangler et løft. Således jeg kan presse flere watt ud, men også have det overskud der skal til for at kunne bære mit rene løbe niveau.

Det er klart at megen rejse aktivitet oveni en normal hverdag med familie og job der også skal passes, dræner lidt på overskuds kontoen og der skal vi helt sikkert sætte ind i 2018. Jeg agter ikke at rejse meget udenfor DK´s grænse og da der findes rigtig mange fine race i dk næste år, ser jeg det heller ikke som et tab. Overskud skal der trods alt være for at lave tilfredsstillende resultater

I samarbejde med min svømmetræner Michael Hinge, er jeg nået langt siden sidste år og det samarbejde fortsætter indtil den dag jeg ikke har mere at forbedre – står det til mig.

Jeg udvider sparringen med min Fysioterapeut Claus fra Recoverfit og han vil fremadrettet lave specifik styrketræning med fokus på øget mobilitet og styrke.

Og så har jeg fået professionel hjælp på sponsor søgnings kontoen. I erkendelsen af, at skulle jeg selv stå for det, så vil der ikke rigtig ske noget, da jeg ikke har mere tid at gøre med. De seneste 2 mdr. Er gået med forberedelsen af mit sponsorkoncept. Noget jeg har brugt meget tankevirksomhed på de seneste år, men som jeg ikke har haft overskuddet til at gøre mere ved. Men nu sker der endelig noget, som jeg glæder mig til at fortælle mere om i et af de kommende indslag.

Det eneste jeg brændende ønsker ud over at være en god far og mand, er at være en god triathlet…. Den ild slukkes ikke sådan lige – vi ses.

Chris