Chris Fischer anno 2012

Så sker det igen. Et nyt år er begyndt og bogen 2011 er lukket og arkiveret.
Personligt synes jeg at 2011 bød på stor fremgang fra min side og trods den korte tid Jacob og jeg havde til, at gøre mig klar til sæsonen, så vil jeg sige at vi gjorde det godt.
Samarbejdet med Multitesta og Jacob har været meget tilfredsstillende, så jeg glæder mig til endnu en sæson under Jacobs vinger.
Rent sportsligt bliver 2012 meget spændende. Jeg har ønsket at stille til start i Rotterdam marathon d.15/4 for at blive målt og vejet i den disciplin. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i 2011 og ikke løb op til mit potentiale og derfor er der et lidt større løbefokus i 2012. Målet er en sub 2.30 tid.
Jeg har også et par DM titler jeg gerne vil jage, så derfor er DM duathlon og DM crossduathlon også sat på stævnekalenderen. Challenge Århus og Vichy bliver årets højdepunkter for mig og det er der jeg vil slå igennem for alvor... nu skal det være.
2012 kommer på mange måder til at byde på en ny og forbedret udgave af Chris Fischer - jeg har potentialet nu skal det foldes ud!
Nyheder