For søren da, hvor kan jeg ærgre mig gul og blå over udfaldet til gårdsdagens DM på middel distancen.
Endnu en punktering til et DM på den distance – sidste gang gennemførte jeg og fik mig løbet op til en 3. Plads, men i går havde jeg bevidst ikke taget noget med, da jeg ikke ville køre for sekundære placeringer 14 dage inden mit hovedmål i ROTH.
Jeg var klar i går – meget klar og ruten passede mig gevaldig godt! Urytmisk, hård og nådesløs med modvind på de dele der gik opad og medvind på de flade stykker og nedkørsler. Men lad mig starte fra begyndelsen.
Med en uge der totalt ville ende på 17.xx træningstimer, var der stadig lagt op til go træning, men mine pas i løbet af ugen var hovedsageligt lette. Jeg fik spist og sovet som jeg skulle og var SÅ klar til at køre med om titlen. Jeg var friskere end til EM og jeg ved jeg er i god form.
Der manglede nogle atleter til start, men der manglede ikke niveau – det er ganske sikkert!
Svømmeruten blev forkortet på race morgen, da man havde målt vandet til 13,6 gr. Kl.8.
Jeg testede ruten dagen inden og fandt det egentlig ok, men jeg vil sige, at det var en smule køligere på race dag og reglen er helt klar for alles bedste. Jeg kunne have svømmet 1900 m, men så havde det været med isklumper på hænder og fødder.
Jeg var nervøs inden svømmestart og spændt. Gode tegn på, at det var vigtigt!
Får placeret mig godt og givet gas fra start og til jeg er fri af dem omkring mig. Jeg vælger en anden linje i havnen, som jeg helt klar vil sige, var et godt valg. Kommer på siden af Camilla Pedersen og Morten Brammer og bliver der hele vejen rundt og dermed op som nr.3 af vandet. Skidt skifte, med kolde hænder og fødder er det svært at få dragten af, det lykkes til sidst og jeg kommer ud af skiftezonen som nr. 7´ish.
Kommer til gengæld hurtigt i skoene på cyklen og maser derudaf.
Jeg ved jeg er oppe med nogle jeg kan cykle fra, så jeg tager teten op af bakken og klemmer til.
Alle kører lovligt, men 10 m reglen er bare så mangelfuld og gunstig når man eksempelvis sidder i 3-5 position i modvind.
Nuvel, jeg har ikke smidt nogle op af bakken, men fortsætter ufortrødent – det er mit race, jeg kører mit pace. Ved 10 km havde jeg egentligt forestillet mig, at Høgenhaug ville komme flyvende, men hans entré lader vente på sig. Jeg tænker i mig selv – jo længere tid der går, desto bedre. Men på den sidste 4-5 del af omgangen kommer han – og det må være lidt ligesom at smide et bundt lynkinesere midt i lokalet til en 90 års fødselsdag… De der ikke får et hjerteanfald, bliver snot forvirrede. Jeg sidder og kigger ned på mine stakkels ben, prøver at klemme alt ud af min 56/11 og alligevel trækker han støt fra. Han hiver et par forfølgere med i form af Hindkær og Anders Hightower Christensen, som tilsyneladende har lidt mere power end jeg
De kører dog forkert og må tage et lille runde på en stik vej på ca. 50 m og tilbage igen. Jeg vælger IKKE at presse til den før de har kontakt igen. Så mig først mand rundt ved vendepunktet med kobbel efter. Jeg strammer den efter bedste evne opad den lange stigning igen og bliver passeret af Høgenhaug endnu engang da vi er på toppen. Jeg har INGEN ambitioner om, at hænge på – det er simpelthen et niveau over mine evner. Men jeg holder kæden stram og kører min egen rytme. Pulsen er hvor den skal være og der er hul igennem. Jeg ved at det er en rute for mig og at der helt sikkert vil være nogle der kører over evne og at det vil vise sig til sidst.
Fronten skifter et par gange undervejs, men aldrig længe af gangen. Sebastian Ebbelin kommer hamrende på et tidspunkt og holder også en fin og længere føring indtil jeg går i front igen midt på 3 omgang.
3 omgang bliver for mit vedkommende kørt 10-15 sek hurtigere end 2. Og da vi kommer mod vendepunktet kan jeg se, at Anders ikke længere trækker fra – han er indenfor 1.15 min.
Høgenhaug kører ufortrødent videre og ligner ikke én der har tænkt sig at holde igen.
Men han er ”kun” 3 min foran og jeg er ikke nervøs. Jeg ved jeg har disponeret og kræfterne i behold til sidste omgang. Den sidste og 4. omgang bliver aldrig helt. Jeg punkterer på toppen af bakken, efter 70 solide km og får endnu engang ikke chancen for, at kæmpe med om titlen som Danmarksmester.
Jeg får tøffet tilbage til vendepunktet og derefter op til skiftezonen hvor jeg fanger Sissel. Jeg når at se de 3-4 første komme ind i skiftezonen og dermed ser jeg også Morten Brammer, der kun er 40 sek. efter Anders. jeg får sagt til Sissel, at nu vinder Brammer og det fik jeg ret i. Samtidig passerer en lille tanke om, hva der ku have været…
Simon Jørn får hentet kraftigt ind på de 3 forreste og kommer på et tidspunkt også op til Brammer tror jeg. Men umiddelbart har det kostet lidt, at komme derop.
Måske var cykelruten også med til at trætte de ellers hurtige løbeben, for Anders der løber helt stabilt når at tabe podiet, samle op igen og passerer både Simon og Høgenhaug, dermed slutter han som 2´er på en rute, der nok ikke var hans kop te. 1min og 42 sek. efter en værdig Dansk Mester i form af Morten Brammer, der eksekverer på flot niveau over hele linjen – TILLYKKE!!
Der er kommet flere spillere med i det øverste lag herhjemme og det er så fedt! Dejligt at se folk som Høgenhaug der kører sin chance og er i stand til at få samtlige modstandere til at ryste lidt i bukserne. En Simon Jørn der som regel kommer lidt bagfra, men er i stand til at løbe uhyggelige splits. Brammer, der har et jævnt højt niveau hele vejen igennem alle 3 discipliner. En Anders Christensen, der kan svømme og virkelig cykle og som stadig ikke falder helt igennem på løb og bestemt aldrig kan regnes ude.
Juelsminde var i mine øjne værdig afholder af et DM. Der var styr på det på ruterne og det var en fed scene at køre i. Jeg kan godt lide de store stævner, men hvor er det også dejligt at se, at det ikke behøver at være Challenge eller Ironman for at være godt. Det var en rå kulisse, hvor vejret fik lov at spille ind. Koldt vand, hård vind på en kuperet cykelrute og jeg vil som sagt ønske, at jeg kunne have nået en løbetur på ruten også. Dejlig lokal opbakning i form af frivillige hjælpere, som altid er årsagen til, at sådan et stævne kan gennemføres. Tak til dem!
Nu er det tilbage til Roth forberedelsen, som jeg vil skrive mere og mere om, som det kommer tættere på!
Stay tuned
Chris