Så blev det tid til at berette om søndagens Xterra Rebild. Jeg har haft lidt travlt de første par dage i ugen og derfor kommer opdateringen lidt sent. Men det er nu på mange måder godt, da jeg så har haft muligheden for, at fordøje oplevelsen. Inden jeg kommer ind på selv racet, vil jeg starte bloggen med det sidste jeg skrev d.16 april – forud for Xterra Rebild

“Jeg er ikke i tvivl om, at niveauet hos de specialister som kører Cross og Xterra er højt og at de helt sikkert kan noget jeg ikke kan. Hvad det er vil jeg i første omgang få en fornemmelse af, efter søndagens race.
Nu vil jeg nyde den fede følelse af, at være total åben for indtryk og med mulighed for at lære noget på ny.
Jeg kører uden forventninger og uden pres, alt dette vil efter søndag være en helt anden historie, på den ene eller den anden måde, da jeg jo så skal forholde mig til, hvor langt jeg er fra det der kræves for at være konkurrence dygtig. Jeg har meget at lære, længe endnu og hvor er det skønt.”

Søndag morgen stod jeg klar med resten af feltet på startstregen kl. 10.30, da skuddet lød fra arrangøren.
Vi startede på et åbent græsstykke med ca. 100 meter til en forsnævring og skarpt venstresving ind i terrænet ved Rebild. Dernæst lidt fladt skovstykke, direkte i nedløb, fladt, en stejl stigning, stejl nedløb, fladt, MEGET stejl og træls bakke, fladt, ned, op og så ud på anden omgang……. 2 omgange á 2,5 km med ca. 100hm, det er faktisk ikke så lidt skulle jeg hilse og sige. Og lige der, var jeg taknemmelig for, at vægten havde sneget sig nedad med 6 kg siden december.
Der blev lagt hårdt ud, som i HÅRDT og selvom jeg gav god gas, så spurtede jeg ikke ligesom de 15 mand der lå foran mig efter de første 100m. Taktikken var, at løbe bagfra og op, da jeg under opvarmningen havde set flere passager med overskriften SYRE. Men unægtelig var det en smule forhindrende, at skulle omkring 10 af de førnævnte på de smalle stier, nedløb osv. Fronten var allerede stukket og havde fået et ordentligt hul Jeg kendte ingen af dem på forhånd, men kunne konstatere, at enten var de uhyggelig skrappe til 5 km terrænløb eller også disponerede de virkelig dårligt. Det viste sig, at være det første.
En ung Dansk MTB rytter ved navn Jens Emil, der har gjort det godt igennem vinteren til Xterra Duathlons og den hjemlige SRAM/MTB liga, en Nordmand og en Belgier lå foran og allerede nu lyder det som starten på en joke, men det var det ikke. De havde styr på det. Jeg lå sammen med Finn K og overhalede ham ud på anden omgang og fik et lille forspring til T2. Her var jeg hele 90 sek. efter fronten og 45 sek. fra nr. 3. Jeg var dog ikke løbet i bund, hvilket jeg tænkte ville komme mig til gode på cyklen.

Jagten gik ind eller ihvertfald kørte jeg til. Jeg var stålsat på, at dette var stedet hvor jeg skulle måles og vejes i forhold til kommende race. MTB og Cross er så meget anerledes end landevej og selvom jeg har kørt i terræn de seneste vintre / offseason herhjemme, har det udelukkende været for, at få noget teknisk træning og med meget lidt fokus på at køre rigtig stærkt i sporene og holde generelt højt output.
Ruten var relativ tilgivende teknisk, men til gengæld hård. Jeg får en split næsten sidst på første omgang og der har jeg ikke tabt tid til fronten. Måske jeg bliver en anelse for tilfreds, for jeg taber 30 sek inden jeg går ud på 2. omgang og yderligere 2 min. på anden omgang og min egen forklaring er, at jeg mistede fokus. Jeg synes jeg havde kræfter nok, men da alt er på gefühl i skoven, har jeg glemt, at hive den op et gear på sidste omgang, en vigtig lektion i det, at køre offroad. Jeg er meget overrasket over ikke, at blive indhentet af en MTB rytter, som jeg var blevet advaret om og da jeg løber ud af T2 er jeg stadig alene i området. Der er dog 4.30 op til front, så jeg vælger endnu engang at tage forsigtig handskerne på og få mest muligt med derfra.
Jeg kommer i mål og har tabt yderligere 2 minutter til den unge Jens Emil, men godt tilfreds. Der er et godt stykke ned til manden bagved.
Mit løb har været rigtig godt her i foråret og det er jeg helt rolig omkring. Jeg kan dog konstatere, at jeg skal løbe noget mere specifikt cross/terræn løb med intensitet, for at skærpe den del og minde muskler om hvordan de skal arbejde under sådanne belastninger.

Jeg kører 4. hurtigste cykeltid og taber 3 min i sporet på de 30 km / 690 hm. til en dygtig MTB rytter, hvilket jeg bestemt er tilfreds med, specielt taget i betragtning, at jeg kan presse mere ud af citronen rent fysisk.

Xterra Rebild var en fed oplevelse. Det var et flot setup – fejlfrit, vejret var godt, menneskene var søde og rare, jeg fik mødt nogle gamle kendinge og kørt et træningsløb uden forventninger. Ydermere fik jeg en god portion erfaring med jeg kan bruge til næste offroad race – Xterra Århus d.9 juni. Nu er det videre med træningen. Jeg håber ømheden har lagt sig til i morgen, da jeg har en Fysiologisk test på programmet i Vejle hos VIES.
I næste uge venter der endnu et træningsstævne, der måske stadig er lidt mere i min bold gade. Jeg stiller op til EM Powerman i Vejle og håber, at formkurven fortsat er opadgående.

Ha det godt.

 

Chris

Forrige indlæg
Testing testing….
Næste indlæg
Tilbage på skolebænken…