Langt inde i forberedelsen og kun 2 ½ uge fra det alt overskyggende mål for 2018.
Ironman København kommer tættere på, og det, der længe virkede som et alt for fjernt mål, er nu lige for døren.
Det er med en underlig, men afslappet følelse, jeg står her.
Jeg føler, at jeg har fået vinget af alt den vigtige træning , og at min fornemste opgave lige nu er at passe på mig selv og udføre den sidste hårde træning.
Uden megen rejseaktivitet i år kan jeg se, at træningstimerne udelukkende har været forstyrret af det almindelige liv med familie og arbejde. Det har betydet, at jeg nok næsten har haft mit højeste gennemsnit i træningstimer pr. uge år til dato.
7-9-13 har jeg kun haft én sygeperiode, som lå i februar – godt nok en slem omgang, men et godt tidspunkt om noget at få det på.
Nu står jeg her. Ingen stress, godt forberedt og indtil videre heller ikke tekniske udfordringer som sidste år. Jeg har godt nok taget fat på svømningen lidt sent, men efter Bjarne er kommet til på kanten, har de få fokuspunkter, strukturen i svømningen, og dét at have én til at presse sig i sit svageste element gjort en forskel. Om det kommer til at gøre en forskel d.19 august, vil tiden vise. Jeg forventer det ikke vil jeg sige. Jeg har før svømmet hurtigt i bassin uden nødvendigvis at have samme fart i åbent vand. Men jeg er tålmodig.
Svømning er igen sjovt, hårdt og udfordrende – sidst men ikke mindst, så kan jeg se forbedringspotentiale og tror på, at jeg kan indløse den øgede indsats hvis ikke i år, så til næste år.
Ift. Ironman har jeg haft et temmelig stabilt niveau med en enkelt mere positiv svipser i min svømning sidste år, da jeg kørte Challenge Regensburg. Jeg vil prøve at finde den svømning frem til dagen, når vi hopper i kl. alt for tidligt.
Jeg har ikke kørt i København siden min DNF i 2011. Jeg har været tilskuer og mærket stemningen, og den ser jeg meget frem til at mærke som aktiv.
Jeg husker faktisk, at jeg synes, cykelruten var rigtig fed. Selvom det er ærgerligt, at vi ikke skal køre præcis 180 km., så glæder jeg mig til at køre det, der på papiret ser ud til at være en rigtig hurtig rute. Jeg har ikke på noget tidspunkt i min aktive karriere haft bedre udstyr til rådighed, så med en dag uden tekniske udfordringer, og hvor kroppen makker ret, er jeg sikker på, at jeg kan vise mig konkurrencedygtig blandt de bedste på to hjul. Min cykeltræningen ser fin ud, og opgaven bliver at holde gryden i kog omkring 4 watt/kg og se hvor jeg står, når jeg ruller ind i T2.
Løberuten må blive noget af en oplevelse. Da jeg så stævnet tilbage i 2016, var vejret godt, og der var pakket med mennesker. Jeg føler mig rustet til at løbe på et for mig nyt niveau i det afsluttende marathon. Jeg har flere gange løbet lavt i 2.50´erne, men sandheden er, at jeg ikke her har fået den forløsning, som jeg har arbejdet for. Nu er der er en solid blanding af tro og rigtig god forberedelse bag, så der skal streges op til det og jeg bliver som alle andre nød til at hanke op i mig selv og suge al den positive energi ud af tilskuermængden, som jeg kan, for at løbe mit livs marathon.
At være væk fra konkurrence gør én – i hvert fald mig – mindre skarp på den del, der hedder konkurrenterne. Det er ikke, fordi jeg ikke tænker på, hvem jeg skal konkurrere mod, men jeg har primært fokus på at få kørt et veleksekveret race fra start til slut. Dernæst har jeg selvfølgelig glædet mig til at se, hvem af de danske drenge, der stiller op. Jeg synes, vi mangler et dansk mesterskab af kaliber på jernmandsdistancen, og jeg håber på at skulle dyste mod så mange af mine kollegaer som overhovedet muligt. Køre om håneretten helt ind til 2020, medmindre betingelserne for et pro race i KBH ændrer sig.
Jeg har skrevet lidt med Ironman i forbindelse med min deltagelse og forventer en opdateret startliste inden ugen er omme. Så kan jeg gå lidt mere i detaljerne i forhold til dette.
Nu venter der en hård weekend med masser af træning og ikke mindst en stor balancegang i forhold til at få familielivet passet også. Det er tæt på, så der gøres, hvad der gøres skal. Heldigvis har jeg den bedst tænkelig hjælp og opbakning på hjemmefronten. I morgen er det en lang fredag ,når jeg får fri fra døgnvagt, med 5000 m svømning, 5 timer cykling i grundzone og 45 min off bike løb inkl. en lille smule fart, er det den længste af de tre dage.
Lørdag bliver dobbelt løbedag med 5000 m svømning og en times yoga som pålægget i sandwichen, og søndag er det endnu engang tid til en lidt længere cykeltur – 4 timer. Denne gang med lidt SCHWUNG på, med 30 min IM pace hver time – afslutningsvis 5000 m svømning. Rundt regnet 16 timer – fy for en skefuld.
Køvenhavn – kom bare an!
Chris