Om at blive slået af en svensker i et spurt opgør,om at navngive fremtidige hårde cykelintervaller ”høgenhaug & hightower” og om tankerne bag, op til, under og efter EM i Herning.
Se med udgangspunkt i min optakt fra torsdag, så vil jeg sige, at jeg var tæt på at få ret. Den eneste der virkelig tog røven på mig var Anders Christensen, som åbnede op for en dåse kindfede til ALLE pånær én på cyklen og kunne slentre sine knap 2 meter over stregen som sølvtager til ETU EM på middeldistancen. Miki Taagholt blev 3´er, Strange 4´er og Høgenhaug 5´er. Shit en dansker performance.
Jeg selv – jaaa jeg havde en dag som ventet – desværre – og dog.
Ugerne op til EM har været ret pakket, sådan er det nu engang, når man har familie og et job der også skal varetages. Og i bakspejlet kan jeg ikke tillade mig at hænge med mulen, hvilket jeg da også fik at vide af min kære træner efterfølgende
Jeg faldt hverken helt igennem eller top performede, begge dele forventet. Men ugen op til havde sat sit præg på mig mentalt og det var nok her jeg er mest ærgerlig over ikke, at have haft overskud, men alligevel også stolt over, at kunne hive det bedste ud af mig på dagen.
Det viste sig som værende ganske overvældende at komme over stregen efter sådan en mental udfordring, at jeg måtte knibe en tåre og presse klumpen ned i halsen igen, da jeg så min familie.
Selve dagen forløb fra morgenen egentlig ganske udramatisk og på nær manglende opvarmning i vandet inden start, var alt som det skulle være.
Jeg får placeret mig godt og kommer også godt fra start. Fredagen ugen før racet, havde jeg svømmet selvsamme rute på 24.40 uden at være savet helt over, så jeg forventede egentlig at komme godt igennem den del. Jeg bliver overhalet indenom af Anders efter første bøje og holder hans store fødder. Han svømmer hurtigt, men også lidt zigzag føler jeg og derfor vælger jeg et andet sæt fødder.
Første fejl. Jeg burde kunne svømme med Anders og jeg kommer til at ligge lidt for behageligt på et andre ukendte sæt fødder. Dem taber jeg så pga. dårlig dømmekraft ved 2. Sidste bøje og henter dem ikke igen.
Når man mentalt ikke har smertekapacitet på 100%, men nærmere 85-90%, så slipper man bare hurtigere.
Jeg kommer op af vandet i 26.10 min – ca. 20 sek efter gruppen, som jeg som minimum skulle have været med. Har egentlig et ok skifte og kommer godt på cyklen og i skoene.
Men her kæmper jeg virkelig med, at få hidset mine ben op i omdrejninger og de første 20-30 km er der bare ikke rigtig hul igennem, hvilket tydeligt ses på split 0-30 km.
Herefter får jeg egentlig samlet den godt op og kører en del folk ind. Efterfølgende kan jeg se, at jeg holder godt trit med fronten, pånær de 2 motorcykler Hightower og Høgenhaug. Jeg vil ikke engang gisne om, at jeg i et perfekt løb kan matche dem på cyklen, men jeg ved, at jeg ikke er hhv. 4 og 5 min langsommere.
Nuvel – jeg stiller cyklen med ca. 5 min til front. – cykelsplit 2 t.10 min.
Starter ud på løbet som planlagt og øvet mange gange, men sander temmelig hurtigt, at det bliver en dag i overlevelse. Jeg har fint trit, men ingen fart og musklerne virker bare tomme for saft.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at få kroppen op i gear, bruger hver forplejnings station som mål og får hentet én enkelt på løbet – Jesper Svensson.
Jeg har ham med i ca. 2 omgange, hvorefter det sidste jeg ser til ham er bagdelen, da vi sprinter op af det røde opløbstæppe.
Min løbetid er noteret som 1t. 18 min., i frisk tilstand skulle jeg gerne kunne løbe væsentlig hurtigere, men krydser altså stregen som officiel nr.7 til EM
Jeg vil have elsket at kunne kæmpe med om metallet, men jeg er sikker på, at jeg er endnu mere ekstatisk, hvis jeg når mit mål i Roth om ca. 4 uger. Derfor blev EM et middel på vejen imod noget – for mig – større!
Eftertanke:
Jeg kan præstere væsentligt bedre på en bund dag i år end på en god dag sidste år!
Inspiration til øgenavn på mine hårde intervaller i fremtiden. De er nu døbt ”Høgenhaug & Hightower” intervaller
Jeg taber ALDRIG mere en sprint til en Svensker – ALDRIG
Jeg er imponeret og stolt over, at være tilskuer til flotte præstationer fra vores unge drenge!
Anders, Miki, Strange og Høgenhaug – WOW – i er for seje og stort tillykke!!
Så vil jeg også runde bloggen af for denne omgang med et stort TAK og TILLYKKE til Challenge Danmark – Det var et helt igennem fedt stævne og fantastisk at se hele Herning samlet om dette. Jeg kan gå med til at glemme, at i har lukket ned for ”min” distance efter denne weekend. Tak til alle frivillige og ikke mindst mit bagland af familie og sponsorer!