Simpelt og godt og noget jeg aldrig bliver træt af. Det samme gør sig gældende for træningen i den forgående weekend.
Efter min sejr på halvjernmanden i Store Øksø forrige weekend, hvor løbet kunne foregå i et kontrolleret tempo, ja så blev det til dobbelt løbedag tirsdag inkl. Søndersøløb om aftenen. 5,87 km i 3.11 tempo, så det jeg ikke fik løbet ud søndag, fik jeg i allerhøjeste grad løbet ud tirsdag. Efter 3 km var benene tomme, som forventet og jeg måtte sætte den i slæbegear hjem derfra. Jeg kom ind som nr.5 og for andet år i træk ude af top 3. Men det fjernede ikke glæden ved, at kunne løbe det lokale og traditionsrige løb og stadig være blandt de bedste i Viborg.
Den midterste del af ugen stod på let træning og en enkelt halv hviledag onsdag og da fredagen så kom, var det på tide, at komme i gear igen.
Fredag og lørdag skulle blive 2 relativt hårde dage, hvor fredag primært var i grundtræning, blev lørdag til en ægte klassiker op til en Jernmands distance – med 5 timer på cyklen, sidste 30 min i IM pace og så 40 min kombiløb, hvoraf de første 30 min skulle foregå i 3.45 pace.
Jeg har ikke kørt det pas hjemme på min sædvanlige rute i år og var derfor ret begejstret for, at få både godt vejr og lov til at gå op i den høje ende af grundtræning på cyklen.
Jeg har jo sat mig et ret ambitiøst mål til Challenge Roth, så for mig var det interessant at se, hvor meget mit fundament var udbygget med.
Jeg fik listet cyklen ud af indkørslen kl. 7.45, pakket med masser af kulhydrat og parat til at indtage 18´eren. Havde besluttet mig for, at rullet ind til ruten, skulle foregå en smule mere tjept end vanligt – dog uden at presse. Jeg fik roligt og ret hurtigt klemt mig i bøjlen og kom derudaf.
Jeg havde på forhånd tænkt, at gik det godt, kunne jeg nå 9 runder på ruten + rul frem og tilbage og at det skulle være let progressivt hele vejen. Det taknemmelige ved en fast rute er, at man kan dosere sine kræfter ret præcist og let køre hurtigere for hver omgang med div. Pejlemærker.
Jeg fik kørt mine 9 omgang + frem og tilbage – kommer hjem med 5t. 04 min. og 58 sek. På uret for 191 km – gns. puls på 122 slag og 269 watt. Ingen slid at mærke udover mit stadigt irriterende siddesår og masser af energi
Stiller cyklen og tager løbetøjet på for at klare dagens sidste disciplin ( dejlig gulerod at være tidligt færdig ) Løber afsted ud af min typiske kombi løbe rute ud af banestien hvor den stiger 1% ud og falder ds. Hjem. Løber 4 km ud og vender.
Til min store fornøjelse var der faktisk en smule sidevind i stedet for det normale med/modvind, hvilket gjorde det lidt lettere på vejen hjem. Første km stiger kraftig og her er km tiden 3.44, så stiger det mindre og tiden falder til 3.37. Jeg prøver at holde igen og samtidig finde et niveau med flow – det lykkes og jeg kommer hjem med 8.12 km på tælleren og altså 3.41 min/km. Kunne have løbet længere, men uvist hvor meget. Jeg joggede10 min med ungerne ved siden af på cyklen og kunne smide mig i hængekøjen vel tilfreds og med en endnu større tro på, at jeg er hvor jeg gerne vil være på nuværende og 5 uger fra Roth – dejligt.
Så ligesom en ostemad med en kop kaffe til, en tilpas god standard dag, som man bare altid sætter pris på, at få på bordet.
Roth er mindre end 5 uger væk nu og tankerne kredser da også om målet, som de skal. Jeg ved det bliver svært, men det er også dét der tænder mig. Ved at sætte mig et tids specifikt mål, kommer jeg kun til at fokusere på mit pace og går det som det skal, kan det føre noget godt med sig. Inden mit eget lille VM venter der i weekenden EM i Herning på middeldistancen, hvor jeg føler mig lidt bedre forberedt end i Lissabon. Det bliver et spændende felt og jeg aner ikke hvor jeg ender henne. Jeg glæder mig over, at der er 20 m regel og at det derfor bliver den stærkeste mand/kvinde der vinder. På den anden side af EM, venter DM – Juelsminde Games – også på middeldistancen og nu vil jeg altså gerne snart køre den senior medalje hjem.
Jeg vender tilbage med mine tanker omkring de to stævner hhv. I denne uge og næste uge.
Nu er det snart tid til at få nr. På brystet igen, blive målt og vejet – præcis det jeg træner for!