Uha …. jeg har så meget på hjerte, at det nærmest gør mig handlingslammet…
Men en lille opdatering må komme først.

Jeg føler mig en smule beruset og det kommer bag på mig, hvor meget jeg egentlig glæder mig over, at være startet forfra i sporten. Nu vil de fleste nok være uenige med mig i, at jeg starter forfra, eftersom jeg har dyrket duathlon og triathlon igennem 22 år. Men jeg føler mig grøn i mit nye eventyr, en befriende følelse faktisk.
En inspiration som egentlig er kommet mere ud af en tilfældighed en så meget andet.
Jeg har kørt MTB eller XC som de kalder det nu om dage igennem 2-3 vintre og brugt det som god træning på den tohjulede. En måde at få lidt intensitet ind, lidt teknik og ikke mindst holde gløden igang med underholdende træning. Og jeg er blevet rigtig glad for det.
Jeg har også yndet at løbe en ugentlig offroad tur omkring Hald Sø ca. en gang i ugen, som egentlig mest er tænkt som en “rekreativ” løbetur, hvor jeg får renset tavlen og mærket mig selv på en anden måde end den øvrige løbetræning.

Om den begejstring jeg har vist i dagbogen er årsagen til, at Michael – min træner – foreslog mig, at forberede mig til VM cross triathlon på Fyn i 2018, ved jeg ikke. Men sagen er, at det har tændt en anerledes glød i mig og at jeg er klar på udfordringen.

Der er på trods af min umiddelbare kådhed, en masse at lære og i weekenden skal jeg stå en lille miniprøve til Xterra Rebild, som i Xterra regi er Europamesterskabet i cross duathlon. Jeg har følt det seneste år, at min teknik er forbedret markant, men hvis der er et sted hvor man virkelig kan blive vis om sine evner, er det i skoven med hjertet i halsen. På søndag er jeg meget klogere på egne evner og mangler ift. cross tri/du.
Jeg ved at jeg er råstærk, om det er en force i skoven er jeg ikke klar over, men jeg tror det.
Jeg ved at jeg mangler lidt fanden-i-voldskhed, den vil jeg prøve at arbejde på og se om jeg kan komme i mål med – og at finde den frem vil være en succes i sig selv.
Jeg kommer med hvad jeg har, både hvad angår udstyr og evner og på den måde er jeg i konkurrence mæssig forstand total grøn. Jeg havde en kort date med cross duathlon til DM i 2016 og kom ind på en 2.plads, på en dag hvor jeg blev totalt rundbarberet på cyklen. Udover det, skal jeg kigge langt tilbage i arkivet før der var bare en smule skarphed på en MTB i skoven. Som vist på billedet, var det en dag i Silkeborg, hvor jeg havde en godkendt performance og endda fik en pæn skalp. Udover den dag,
havde jeg 2 år i træk 2006 og 2007, 2 defekter til DM cross duathlon. Det ene år en punktering, det andet en knækket kæde.
Jeg er ikke i tvivl om, at niveauet hos de specialister som kører Cross og Xterra er højt og at de helt sikkert kan noget jeg ikke kan. Hvad det er vil jeg i første omgang få en fornemmelse af, efter søndagens race.
Nu vil jeg nyde den fede følelse af, at være total åben for indtryk og med mulighed for at lære noget på ny.
Jeg kører uden forventninger og uden pres, alt dette vil efter søndag være en helt anden historie, på den ene eller den anden måde, da jeg jo så skal forholde mig til, hvor langt jeg er fra det der kræves for at være konkurrence dygtig. Jeg har meget at lære, længe endnu og hvor er det skønt.

Forrige indlæg
Et stort smil og ømme muskler…..
Næste indlæg
På vej ud af hårnålen