Så er jeg landet på Mallorca og sidder på den anden side af første træningsdag fra basen i Alcudia.
Det var en sen ankomst lørdag og jeg valgte sammen med min værelses kammerat Troels, at samle cyklen og pakke ud med det samme. Det blev således anden nat i træk med begrænset søvn, til gengæld sov jeg som en baby og kunne vade direkte ned i buffeten og spise mig godt mæt i går morges. Vi er en god flok hernede og et dusin som er meldt til Fusion Training Camp. Formålet med turen er selvfølgelig at få en god uge hernede i trænings tegn, få sovet og hvilet godt igennem og benytte det fine område til også at få taget de gode billeder osv. til mine sponsorer.
Jeg har haft alt andet end en god optakt til denne lejr i form af 14 dage uden træning, hvoraf de 10-11 af dem foregik på langs i min seng.
Det jeg har kunnet mærke i sidste uge var, at jeg godt kunne træne ét pas rimeligt, men at jeg så var helt ødelagt til næste pas. Det blev gradvist bedre henover ugen og igår kunne jeg så sætte flueben ud for en uge med et fornuftigt pensum uden den store intensitet. Min krop har været træt, skævvreden og tømt for energi, så det tager nok et par uger før jeg er rigtigt ovenpå igen.
Overskriften rent træningsmæssigt hernede er fra Coach´s side, at jeg skal holde mig i skindet, hvilket bliver rigtigt svært, eftersom der ikke findes noget der er meget værre end, at se nogle
( Martin ) køre væk på stigningerne. Men nuvel, det kloge valg er ikke altid det sjoveste valg her og nu, men ender som regel med at være det senere og så må stoltheden parkeres i baglommen af cykeltrøjen.
Igår fik jeg testet systemet på vores første tur, hvor Martin og jeg lå og kørte lidt elastik kørsel opad Lluc, uden nogen af os rigtig dedikerede os til et angreb på hinanden eller selve stigningen. Vi kom op sammen og Martin havde da en fin fil at vise efterfølgende med 20 min i 410 watt. Min puls kom godt op og var på et tidspunkt oppe at kysse 180 slag – 167 i gns. på stigningen og uden at benene sagde mere fra end forventet. Så kroppen ser igen ud til, at være klar på belastning, men mit største fokus bliver på, at det fortsætter sådan og derfor må jeg ikke lade mig drive ud i al for megen fordærv og anarki overfor min træningsplan ved at gøre som ham den røde på venstre skulder ansporer mig til.
Så overordnet er fokus på at holde kæden fornuftigt stram, således jeg kan fortsætte den gode træning når jeg kommer hjem.
Martin er en god træningsmakker, et godt bekendtskab og har en god evne til at holde min ild i live og jeg er ret sikker på, at vi på mange måder kan hjælpe hinanden og være med til at løfte vores niveau hver især. Det er fedt at han er med hernede, for om nogen er han den der i DK og også i flere internationale sammenhænge har sat barren højt på cykeldelen og for én som mig, der ønsker at være med i den gode ende på cyklen, er han derfor den eneste rigtige at måle mit niveau efter.
Idag står den på en tur med lidt færre højdemeter og en kort opkørsel til Randa og en bette 45 min løbetur. I morgen venter Sa Calobre – en fantastisk op/nedkørsel og absolut én af kongeetaperne på lejren hernede og derefter en hviledag onsdag. Følg med på Facebook for daglige opdateringer, jeg kommer nok først tilbage til hakkebrættet her på siden igen onsdag.
Ha det godt
C