De seneste uger har været noget mere snoede end hvad godt er. Men ud af hårnåle svingene på stigningerne på Mallorca er der kommet noget meget brugbart. Selvom det som nævnt har været alt andet end en optimal optakt til lejren, så har jeg på trods af en temmelig stor øgning af mængde, følt mig bedre kørende dag for dag. Lejren blev ikke som når jeg plejer at tage på lejr med fokus på cykling. Her plejer jeg virkelig at presse citronen på daglig basis. Det har selvsagt ikke været planen her, da jeg 1) sikkert ikke vil kunne holde til det, altså opretholde et højt niveau 2) med mit netop overståede sygdoms forløb, har et immun forsvar der i forvejen er på grænsen og ihvertfald helt sikkert ikke vil kunne klare presset.
Så overskriften har været med den ene fod på bremsen. Det har nu ikke betydet at jeg ikke har fået lov at lufte systemet igennem, det har blot været med overlæggeren sat tilpas ned. Jeg har alligevel haft udelukkende gode ture på den tohjulede og fået kørt ca.750 km på 7 dage og over ca.25 timer. Ca. 5 gange så meget som jeg har kørt de seneste mange mdr. ugentligt. På trods af, at jeg har kørt og passet på mig selv, så har energien til at løbe og svømme kunnet ligge på et meget lavt sted. Jeg tog hurtigt beslutningen om, at flytte første svømme pas til min cykel hviledag onsdag og samtidig også bare løbe og lade ben og krop bestemme tempoet. Jeg var jeg var meget godt løbende inden jeg blev syg, så det faktum at cyklen mere end tog brodden af mig i løbeskoene, har ikke bekymret og støt og roligt er benene kommet igen igennem ugen. Outcome har været at træningsplanen er blevet overholdt pånær et enkelt svømmepas. Det er ikke 100% optimalt, men jeg har simpelthen vægtet at få cyklet det jeg skulle, minimere stress, maksimere hvile osv. ting som er sværere at gøre når først jeg er hjemme i dk igen. Alt i alt er jeg utrolig tilfreds med udfaldet og det jeg har opnået på lejren og de seneste 2 uger har fået mig i gear igen. Hvor godt i gear jeg er, skal jeg til Vejle og finde ud af på torsdag. Forventningen er, at med fire rolige dage, at jeg er frisk nok til at kunne lave en god fysiologisk test hos VIES og forhåbentlig have nogle fornuftige tal at forholde mig til på nuværende tidspunkt. Jeg har ikke brugt test siden 2011 og hvorfor jeg igen vælger at lade mig teste, skal jeg fortælle jer mere om op til testen.

Nu ligger jeg på sofaen derhjemme med paranoia, eftersom hele familien er eller har været ramt af feber og sygdom og jeg er SKRÆKSLAGEN for, at rende i noget igen. Jeg håber virkeligt, at jeg lister uden om denne gang, udsigten til at blive sat yderligere tilbage tiltaler mig ikke. Jeg forventer at være tilbage på niveau som for 4 uger siden om et par uger, derfor vil en omgang mere sætte mig faretruende tilbage i forhold til min sæson. Jeg ligger også og er tilpas, tilpas med lejren, at være fyldt op med de gode oplevelser jeg er rigere. Oplevelser med nye og kendte ansigter, bekendtskaber som er indledt og bekendtskaber som er udvidet. Fusion Training Camp 2018 var en succes og det var rigtig fint at have muligheden for, at dele tag med Next Level Camp og deres deltagere.

Jeg krydser fingre for, at holde mig udenfor sygdom og at jeg snart er tilbage i fuld fart. Det er dejligt at være hjemme hos pigerne igen, de har været savnet og jeg føler mig priviligeret over, at jeg har nogle at savne. Indtil næste gang, god træning og ha det godt.

/Chris

Forrige indlæg
Tilbage på skolebænken…
Næste indlæg
Den spanske slagtefest er begyndt