Blev en tilfredsstillende “sæsonstart”.

Sæsonstart er det jo ikke helt, men i ift. den overordnede plan for året, var det i lørdags jeg for alvor skulle se hvor pilen pegede henad. Det er altid noget specielt at køre den første halve jernmand på året, da det ikke er som ret meget andet.

Det gik stort set som forventet, pånær et uforklarligt udsving på svømmedelen, som bestemt var under niveau.

Når jeg skriver stort set, er det fordi det alligevel ikke var helt i top. Hvis jeg ser på selve tiderne, som Coach Krüger satte mig til at køre, så var det i runde tal 26 – 2.08 – 1.15.30. De faktuelle tal var 28.19 – 2.07.14- 1.16.11. Så langt fra var det ikke. Men det er nok til, at jeg stadigvæk er en smule kritisk og mener, at der er potentiale til mere på nuværende.
Den største skævert og baggrund for ærgelse må siges at være svømningen. Selvom jeg ikke er hurtigere end jeg plejer, så er jeg stabilt svømmende og svømmede også 1900m i bassin på 25.50 mandag og 26 min på ruten i fuglsang sø tirsdag, uden at svømme mig helt ud.
Og det er skidt at sige, når man har været med så længe, at de unger løver ser medlident på én, når man endnu engang stiller til start i Elite.
Men det må være rusten der som vanen tro, skal bankes af. Det er ihvertfald sådan for mig, sikkert også andre, at jeg lige skal have kastet bolden op første gang, for at se hvordan den lander. Det har jeg så gjort nu og må indstille mit kompas efter det.
Den næste er egentlig ikke en skævert i sig selv, mere en ufuldendt fornemmelse. Jeg havde skrevet til Coach, at jeg sigtede efter 320 watt. Da det ville være et forsigtigt, stabilt bud på den power jeg ville kunne levere. Træningen har set bedre ud, men jeg ville også gerne kunne løbe godt og eftersom det jo var 1. halve i år, ville jeg sørge for at få mest muligt med derfra. For mig, ville det at gå kold for så ikke at kunne præstere på løbet, ikke kunne bruges til noget. Jeg besluttede mig for, at succes kriterierne skulle være

  1. Flow
  2. 320 watt
  3. Progressivt – Dvs. hvis flow ved 320 watt, så skulle der øges småt hvert 30. min.
  4. Energi indtag 216 gr. kulhydrat på turen. Også delt op i hvert 30 min
  5. Hvis første 4. punkter spillede, så slutte omkring 330-335 watt sidste 30 min

Det som lykkes var at indtage alle mine kulhydrater uden gener. Resten lykkes jeg ikke med. Og det er egentlig ok med slutwatt på 319, men det var følelsen af mangel på overskud og flow der virkelig krøb ind i hovedet på mig og begyndte at nage. Jeg havde ingen anelse om, hvor de andre var og jeg følte virkelig at jeg kørte dårligt. Kredsløbet var ikke rigtig igang og det var en sej affære at tykke sig igennem de knap 90 km når jeg ikke kunne finde en kadence der passede.
Det er derfor også med lidt tyndslidt håb om et godt løbesplit at jeg daffer ud af T2. Men jeg tænker ved mig selv, at jeg trods alt er lykkes overordnet med projektet indtil nu og at der ikke er nogen grund til at blive pissemist endnu. Så jeg holder mig til planen som er:

  1. Løbe de første 5 km uden at se på uret, bare løbe til og finde rytmen.
  2. Få hældt energi ind i skrutten fra første depot til sidste depot.
  3. Finde 3.35 pace efter 5 km og holde det.
  4. Hvis mere i tanken, så øg fra km 15.

Den del lykkes næsten. Jeg står med fornemmelsen af, at det heller ikke var verdens bedste dag på løbet, eftersom mit kredsløb ikke var presset, men at det var mere muskulært. Men løbet er jeg tilfreds med, jeg har støt arbejdet mig nedad siden sidste år og tror på, at der er mere at komme efter. Det var et meget kontrolleret løb, hvor sidste halvdel ( ifølge mit eget ur ) løbes 30 sek langsommere end første. Klart racets højdepunkt for mig.

Ift. optakten, så har den været overvejende god. Op mod Powerman og VM cross triathlon døjede jeg med at blive frisk og havde nok gået lidt for dybt i træningen. Jeg træner en smule mere og lidt hårdere i år end de forgående og det kan mærkes. Jeg har ikke samme fornemmelse for hvor meget hvile og energi jeg behøver i det daglige og det har krævet at jeg begyndte at holde lidt bedre regnskab med begge, for at sikre en lidt mere jævn og kontinuerlig indsats i træningen. Efter Powerman, synes jeg det har været tilfældet, men det er altid spændende at køre den første halv jernmand på året. Jeg var meget bevidst om, at jeg sikkert manglede konkurrencetræningen og derfor også en smule skarphed. Men jeg var fortrøstningsfuld over mit niveau og var oprigtigt udelukkende interesseret i at følge træningsindsatsen til dørs, for derefter at analysere på sammenhængen mellem de to. Forinden var mit mål en top 10 og hvis alt sad lige i skabet en top 6. Det synes jeg egentlig ikke var langt fra tilfældet med en 11. plads og på en dag, hvor 16 mand kører under 4 timer. ca. 3 min havde jeg op til nr. 5. HVIS kan man dog ikke bruge til noget.
Så jeg vil tage endnu en lærerig oplevelse med mig, med nogle noter om punkter til forbedring og glæde mig over en god indsats på en dag, hvor ikke alt spillede. Det er trods alt de dage der er flest af og de dage man bliver en bedre atlet, hvis man holder fast. Nu og her føler jeg mig stærk mentalt og tror derfor at jeg kan omsætte erfaringer til forbedringer næste gang.

Jeg blev bekræftet i, at min opsætning spiller meget godt og at alt fra våddragt, racedragt, cykel, hjul, komponenter, løbesko, energi plan med mere stadig er mit foretrukne setup.

Næste race er lige om hjørnet og er 2. halve ud af 3. op mod den fulde distance i Almere i september.
Det bliver Challenge Walchsee, som jeg har kørt én gang før og varmt kan anbefale. Det bliver også familiens sommerferie sammen.

Stort tillykke til alle de seje atleter. Specielt de unge som løfter barren i øjeblikket og viser det kan lade sig gøre. Jeg er imponeret over det race der foregik i front og glæder mig til, at følge deres udvikling. Forhåbentlig kan jeg snige mig lidt tættere på action næste år. Tillykke til podiet og Mathias for at genvinde sin titel på imponerende vis.

Tak til familie, venner, Coach

og sponsorer for den fortsat store opbakning

Fusion
Factor
Black Inc
Recoverfit
Cardiopuls
Fizik
SRM
Organicsport

//Chris

 

 

 

Forrige indlæg
Garmin Challenge Denmark
Næste indlæg
EM i duathlon på hjemmebane