2020 er i gang og jeg er nu på 4 uge med min nye træner Martin Jensen.
Martin brugte tid på at tænke over om han havde plads til mig og om han mente han var i stand til at flytte mig og gøre mig bedre, hvilket jeg har stor respekt for. Udfaldet er jeg meget tilfreds med. Det er godt jeg ikke blev overladt til mit eget forgodtbefindende, eftersom jeg er meget overbevist om at det havde været en deroute af kaliber.
De sidste par uger har jeg fået taget de obligatoriske test hos Cardiopuls for at finde ud af hvor hjørnepillerne står på nuværende inden arbejdet går rigtigt i gang.
Træningen har været fin, formen kunne være bedre, men det er som man kan forvente efter 6 ugers pause. Heldigvis er det en ret frisk opadgående kurve og jeg tror på at de uger er godt givet ud på mit aldrende korpus.
Testene har været gode og tallene fine.
Testene er udført som trappetest á 3 minutters interval. Helt nede fra grundtræning og så op til der hvor farven i hovedet nærmer sig de blå lilla nuancer og det prikker ukontrolleret i enden for at slippe luft eller det der er værre ud.
Selvom jeg har trænet i mange år, så er det nok alligevel en stor overraskelse for mig, at min løbeform – altså fart/HR/forbrænding stort set ikke er påvirket af pausen her efter 3-4 ugers løb. Cyklen har lidt et stort tab, hvor differencen mellem VT1 og VT2 er 40 watt og hvor VT1 ovenkøbet er faldet med 20 watt.
Dvs. Fra der hvor jeg kan køre i jernmands sammenhænge til min anaerobe tærskel. Det overrasker mig, ikke rigtigt selvom det er ret deprimerende at se på tallene.
Svømningen er i forvejen så ringe, så den føles ikke så langt fra normalt. Men til gengæld mærker jeg mit manglende niveau, da jeg som et step-up har besluttet mig for, at svømme med Viborg Svømmeklubs 1. Hold og også fået lov til at få en plads der – heldigt de var med på den beslutning, selvom jeg er den klart langsomste i vandet – TAK!
Jeg er udfordret 4 x ugentligt på 3 uge nu og bliver sat på plads af 15-16 årige piger og drenge, hvilket er mærkeligt tilfredsstillende.
Det er det bedste valg jeg har taget de sidste 6 sæsoner umiddelbart.
Jeg kan komme afsted med at få det passet ind i vores hverdag ved at stå op kl.5 om morgenen og svømme 5.40-7.30. Jeg kan lige nå hjem og kysse tøserne farvel inden de skal i skole, spise morgenmad, drikke kaffe og have resten af dagen foran mig til de øvrige discipliner. Udfordringen med at falde i søvn tidligere er ikke længere aktuel heller 😀
Svømmetræneren i Viborg er Mia Duedahl som jeg allerede er stor fan af. Træningen er god, udfordrende og varieret og jeg har tillid til, at det er nok til at flytte mig. Ydermere gør Mia et godt stykke arbejde på kanten og det virker til at holdet er samlet, flittige og arbejdsvillige. Det er inspirerende at stå med sådan en flok unge mennesker der tydeligvis har taget et valg om, at de vil være bedre og arbejde for det!
Speed kills, men jeg er nok alligevel nødt til at se døden dybt i øjnene så.
Martin synes at være enig og det er også fin i tråd med det jeg laver i bassinet. Jeg overlader ham om selve træningen og glæder mig til at skifte fokus væk fra det jeg ved jeg kan og over i noget anerledes. Jeg vil gerne flytte mig og er villig til at arbejde hårdt for det. Udfordringen bliver nok restitutionen, som er den del der er lider mest med alderen. Der skal lige en ekstra dag eller 2 til efter et hårdt pas, før jeg er klar igen. Nu får vi at se, indtil videre er stimuli i vandet god, benene har vænnet sig til løbet og mon ikke cykelbenene dukker op igen snart.
Jeg glæder mig til sæsonen, i 2020 skal det være!!
/ Chris