Hvad har jubeltossen nu gang i…..
Ja, hvis man har fulgt lidt med i den beskedne mængde information, der er kommet fra min side det seneste stykke tid, har man nok lagt mærke til, at jeg været på Cykelbanen i Odense.
De jantelovshåndhævende vil nok mene, at det er lige en smule i overkanten, og skal han nu ikke bare være tilfreds og sige, det var det.
Det korte svar er NEJ. Hvis ikke det svar er nok, så læs videre om hvorfor og hvilke overvejelser, der ligger bag.
Først og fremmest står mit mål stadig helt klart for mig.Min ambition er at komme under 0tte timer på en jernmand. Timeglasset har løbet et stykke tid, og jeg er selv så langt i erkendelsen, at jeg ved, der ikke er mange muligheder tilbage.
Tallet drager mig. Jeg tror på, at på den rigtige dag under de rigtige betingelser, kan jeg med min fysik og psyke komme under otte timer. Falder alt i hak og jeg får mig en drømmedag og kører 8.03 eller 4 eller 5, så kan jeg hænge hatten og sige: det var det. Det var alt, jeg havde i mig, og evnerne rakte ”kun” så langt.
Grunden til, at jeg ikke har hængt den hat endnu, er, at jeg stadig finder forbedringer i det daglige, ugentlige, månedlige. Jeg har haft en støt og god udvikling under Michael, siden vi startede i 2014. Jeg synes stadig, det er sjovt og mener endnu ikke, at jeg har ramt min egen overligger – ej heller den dag, jeg går og drømmer om.
Årsagen til, at jeg befandt mig på banen i Odense en kold marts måned, var selvklart at finde de sidste marginaler og hvis muligt skrue på det, der kan skrues på. Jeg fandt sidste år en god position på cyklen, som tilsyneladende heller ikke var langsom, og jeg kunne løbe bedre bagefter end før, så funktionel var den også.
Thomas Bundgaard (Velofit) havde gjort en kæmpe forskel, og jeg var endelig efter alle de år i sporten blevet fittet af en professionel.
Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ikke ville bruge de sidste år i sporten uden at have prøvet at optimere mig selv rent aerodynamisk også.
Derfor tog jeg på banen med mine sponsors opbakning, for at finde det bedste udgangspunkt for 2019 sæsonen, så der ikke ville være noget at fortryde – det sidste man lige kunne have gjort, inden sandet er løbet ud.
Mit mål er at finde den bedste løsning med de produkter, jeg har til rådighed, produkter, jeg har tillid til, og som jeg véd virker. Produkter af høj kvalitet, hvor de som producerer konstant udvikler.
Mit udgangspunkt var en opsætning bestående af mit foretrukne udstyr. Udstyr, jeg har valgt ud fra træninger og egne test/konkurrencer som værende den bedste kombination.
For mig stod det klart, at det, som blev udslagsgivende, ville være min position på cyklen. 90 pct. eller deromkring udgøres af personen på cyklen og de sidste 10 af en alenlang liste af stumper af mere eller mindre afgørende betydning. Det er let at blive blændet af alle de produkter, som skal give en tocifredt watt-besparelser, og sandheden er da også, at man kan måle sig frem til utrolig meget.
Som sagt: Udgangspunktet var min foretrukne opsætning, som gav mig en cykeltid på 4.18 til Ironman København sidste år, en opsætning, jeg er meget tryg ved.
Agendaen på dagen var:
Position: At finde en position, hvor der kan vindes afgørende sekunder, hvor jeg stadig kan producere power, og hvor der blev tænkt på de afgørende 42 km løb. En fin balance.
Dragt: Da ca. 90 pct. af modstanden skabes af rytteren på cyklen, er dragten, som dækker rytteren, et oplagt sted at starte.
Valget blev mellem den opdaterede FUSION SLI speedsuit og SLI BIKESKIN.
De to dragter har en god aerodynamisk profil. Min foretrukne er overordnet set SLI SPEEDSUIT – dragten, som Patrick Lange bar under sin seneste sejr på Hawaii, og som har fået en optimeret aerodynamisk profil med nye ærmer.
SLI BIKESKIN skulle også testes, eftersom den er testet hurtigst af de to, så alt sammen var en afvejning af, om den tid, som skal bruges i T2 på at tage den af og tage en løbetop på, stadig ville vinde tid overordnet over SLI Speedsuit.
Opdateringen af SLI SPEEDSUIT dragten er sket på baggrund af netop Patrick Langes vellykkede forsøg på at finde de sidste sekunder for at komme under ottte imer på Hawaii. Der har ingen tvivl været om, at dragten er hurtig. Også sammenlignet med andre brands har den vist sig at have en besparelse. At SLI BIKESKIN i disse test, har vist sig at være hurtigere endnu, gjorde det bare mere interessant at se, hvor meget hurtigere, og som sagt om den er hurtig nok til, at den også samlet set for mig er den bedste løsning.
Hjul: Et valg mellem mine favorithjul Black Inc EIGHTY og Black Inc. DISC/THREE eller en kombination af disse. Grunden til, at EIGHTY er favoritten, er, at det er muligt at sætte op tubeless. Disse hjul sat op tubeless med Vittoria Corsa Speed har vist sig at være en hurtig ( lav rullemodstand på bare 7,7 watt ) og meget pålidelig kombination ift. defekt. Jeg kørte sidste år forud for sæsonen 2500 km på det tubeless setup og havde efter 2000 km. tre punkteringer, men ingen defekt. Dvs. væsken lukkede hullerne. Det var også dette sæt, jeg kørte IM København på. At være tryg ved sit setup ift. defekt er for mig en vigtig del, nu hvor der ikke er så mange muligheder for at ramme sit drømmerace tilbage. Jeg testede selv DISC til at være hurtigere, men i mine egne test var det begrænset til 90-100 sek. over 180 km. ud fra mine udregninger, så den del var jeg også ret spændt på.
Hjelm: Kan gøres meget kort. Her er valget faldet på POC cerebel, da den i flere test har vist sig at være den bedste løsning til en bred variation af positioner. Den sidder godt og udsynet er fint i aeropositionen.
Cyklen: Jeg kører på den version af Factor Slick, som blev udviklet sammen med David Miller forud for Paris Nice 2017 til de franske cykelhold AG2R. Min er TT versionen og der er senere kommet en Tri-version med andre tilbehørsmuligheder ift. opbevaring. Jeg har valgt at fortsætte på den, selvom jeg godt kunne få den nye model, fordi jeg endelig har fundet mig godt til rette på den. Jeg er ikke i tvivl om, at cyklen rent aerodynamisk fungerer, som den skal – det har jeg tillid til. Udover det er dens øvrige egenskabe som balance og stivhed helt i top, og det vægter jeg meget højt. Det fine ved FACTOR / BLACK INC-kombinationen er, at de er udviklet samme sted og derfor fungerer optimalt sammen.
Div. tilbehør. Som dunke etc. Var også på listen, dog nåede vi ikke at køre dette til ende.
Outputtet: Af en dag på banen blev jeg en masse ny viden rigere, men fik også et lidt skuffende resultat, da den opsætning, jeg kom på, faktisk var det var hurtigst – lige pånær baghjulsopsætningen, og at der ikke var nogen forbedring at finde på positionen af de opsætninger, vi testede i denne omgang. Min trøst kan være, at det også har vist sig at være hurtigt, men en ringe trøst er det, når der ikke er udsigt til at forbedre power output væsentligt over de 180 km.
Jeg forventer at investere tid en sidste gang i projektet for endelig at fastslå den rigtige opsætning og eliminere evt. fejl. Om det bliver på banen igen eller i vindtunnel, bliver jeg klogere på indenfor de næste par uger. Jeg er sikker på, at der må være noget at hente. CDA er temmelig høj sammenlignet med, hvor lav jeg har set den hos andre med min strørrelse.
Bedste setup:
Factor Slick TT
Black Inc EIGHTY forhjul/DISC baghjul
Fusion SLI SPEEDSUIT
Flaske placeret mellem albuerne og bag sadlen
POC Cerebel hjelm
Det var det for nu. Nu skal et andet kapitel have min opmærksomhed, men jeg forventer at vende tilbage til emnet inden længe.
Lad 2019 blive et hurtigt år.
Chris