I dag deltager jeg i ITU VM i cross triathlon på distancen 1000 – 30 – 7. De af jer, der tænker, at det er da lidt uden for langdistancekontekst, har fuldstændig ret. Det er noget HELT andet.

Og for at dette skriv ikke kun skal handle om dagens målsætning (det kan nemlig let gå hen og blive en kort historie) kommer her en vanen tro lidt længere om mine overvejelser omkring at køre cross triathlon, og hvad det egentlig skal gøre godt for.

Cross triathlon-projektet startede for mig som vidst også nævnt tidligere, da Michael foreslog, at jeg deltog i det, når det kom til Danmark i forbindelse med ITU multisport festival på Fyn – det var sidste år. Årsagen til forslaget var sikkert, at han kunne se, at jeg tidligere havde været glad for at benytte mig af MTB under min vintertræning og også meldte entusiastisk tilbage, når jeg havde løbet offroad.

Så langt så godt. Jeg kom i gang med mit første race i 2018 til Xterra i Rebild slut april og fik en rigtig stor køretur af nogle skrappe atleter og dermed også lidt at tænke over. Det var klart, at det krævede forberedelse at gøre det godt til sådanne race, hvor det er specialister, der møder op. Jeg var dog ikke så langt bagud på cyklen og fik ret hurtigt analyseret mig frem til nogle forbedringsmuligheder, som ikke nødvendigvis ville kræve den store omlægning i min træning.

Fast forward til VM cross triathlon 2018, hvor jeg efter nogle gode måneder med fin cross træning ind imellem den regulære træning frem mod IM københavn havde fundet frem til, at specielt det at køre på MTB gav mig noget, som jeg manglede på cyklen og faktisk følte jeg også, at jeg kunne drage nytte af MTB træningen i mit løb.

Jeg var i fin form, og jeg havde i min forberedelse valgt, at tage til Svendborg nogle uger tidligere for at se ruten an og forberede mig på evt. svære tekniske passager, således jeg kunne være tryg ved at give den gas på selve racedagen.

Min forberedelse var god, om end jeg var klar over, at skulle jeg være et reelt modstykke til specialisterne, så skulle jeg nok forberede mig – meget mere specifikt. Men nu skulle prøven altså stå. Hvor langt kunne jeg komme med mine tekniske og fysiske evner samt beskedne forberedelse i det stærkeste felt set udenfor Maui? Et styrt ugen forinden på min favoritrunde i Viborg forårsaget af et meget løst underlag, gjorde, at jeg havde fået en lille skræk i livet i forhold til den slags underlag.

Hvis jeg skal sætte en eneste finger på min performance til VM 2018, ville det være, at det spillede en rolle flere steder, at jeg ikke følte mig sikker. Udover det kørte jeg, ALT hvad jeg kunne og kunne ikke have gjort noget anerledes. Jeg slutter lige udenfor den sjove top 10 med en 11. Plads – hhv. 9 og 16 sek. Fra nr. 10 og 9.

Nu, næsten et år senere, står jeg her igen. En smule bedre forberedt forårsaget af det naturlige ”vand under broen”, og hvorfor fortsætter jeg?.

Jeg fortsætter fordi jeg har fundet en niche indenfor en sport, jeg holder så meget af, hvor jeg føler mig som en nybegynder. Jeg er udfordret og finder trods beskeden indsats forbedringer af større omfang end dem, som kommer under min langdistanceforberedelse. Den del motiverer mig rigtig meget. ,En niche med en meget unik ånd over sig, som minder mig utrolig meget om da jeg startede med triathlon i 1996.

Udover det har jeg fundet, at MTB-træning bidrager positivt i det store billede om at ville kunne køre stærkere på langdistance.
I en hverdag hvor min primære træningspartner er ME, MYSELF and I, er den intensive træning på MTB en fordel, fremfor at køre det på landevejen. Jeg får simpelthen lettere presset mig selv i den høje ende.

Udover det har jeg fundet frem til, at det er en meget krævende sportsgren ift. allround styrke i kroppen. De stimuli jeg får via reaktioner på underlag af skiftende karakter, som jeg skal forcere, den variation af kadence, antrit – pause af kort og længere varighed. Alt sammen noget som udfordrer mig, og som jeg derfor tror på, gør mig til en bedre atlet overall. Det giver også et nyt syn på ”landevejstræningen” og selvom jeg sjældent bøvler med motivation, når jeg skal ud på mine trænings sessioner, så er den afvekslende effekt noget, jeg ser som et positivt islæt.

Så ja – jeg fortsætter. Fordi det er udfordrende, sjovt, udviklende og spændende. Når jeg tænker på, hvad jeg laver om fire år, så er det helt sikkert ikke jernmanddistancen, men nok nærmere noget af denne kaliber.

Men tilbage til i dag. Målet, formålet og drivkraften.

Målet er, som altid at køre et godt race. Et race, hvor jeg får kørt alt ud der måtte være i mig. Dette er en reel formtest for mig, frem mod Challenge Denmark om knap seks uger, og da jeg som regel skal bruge en til to konkurrencer for at skærpe konkurrencemode, så tjener racet også et højere formål. Det andet er helt specifikt cykeldelen, hvor jeg formentlig får imellem 75-90 min høj intensiv cykeltræning. Noget som helt klart bidrager til indsigt i formen, og som gerne skal banke lidt til loftet.

Drivkraften er forbedring. Jeg fortsætter som Elite-atlet, fordi jeg stadig ser forbedringer, og dette motiverer mig. Helt konkret til racet i dag håber jeg at kunne lukke lidt af hullet, der er imellem nr.1 og mig. Sidste år var jeg syv minutter efter vinderen, som tog de knap fem minutter på cyklen. Jeg er ikke hurtigere på den enkelte omgang pt., men føler mig bedre rustet overall på MTB´en. Testdata viser at formen er i fremgang, og at den er mindst ligeså god på nuværende som juli 2018.

Placerings mæssigt har jeg ingen forventninger udover, at de andre sikkert har forberedt sig godt, så intet bliver foræret. Jeg kunne godt have et ønske om at ende i top 10, og er det indenfor rækkevidde, vil jeg gøre alt i min magt for at realisere det og kan måske finde en ekstra ressource frem. Jeg glæder mig til at måle mig selv mod en kommende stjerne indenfor Cross Triathlon – Jens Emil, som kommer med en elite MTB baggrund, men som har vist gode takter på specielt løbet, hvor han er meget hurtig på fødderne. Ole Hemme skal også køre, og det bliver spændende at se, om jeg kan få en kamp med ham undervejs.

Tallene er gode, den mentale forfatning er i orden, og nu er det bare at lade performance tale – i virkeligheden den simple del.

Racet kan følges live fra kl.15.30 her: https://www.triathlon.org/timing

Tak til mine sponsorer:

Fusion international
Wizard Wheels
Santa Cruz – Trailsurfers
226ERS energi – Organicsport
HH – invisible
Cardiopuls
Recoverfit
SRM
FIZIK

Og FACTOR – BLACK INC for at give mig 100 pct. frit lejde ift. valg af udstyr udenfor deres produkt linie til mit cross eventyr. Det siger utrolig meget om deres engagement og tro på mig – TAK

Ses på den anden side

Previous reading
Selv en gedigen røvfuld kan have et positivt udfald….
Next reading
På jagt efter de små marginaler