Kilden til evigt tri liv er måske lige vel nok i overkanten til en overskrift. Men en selfie fra forleden inspirerede mig til at skrive lidt – jaa om mig selv.
Ugen efter Lissabon bød på tid til refleksion. Ganske normalt efter et race og da specielt efter årets første race. Det tager tid – ganske enkelt – at konsumere sådan en oplevelse.
Efter 7 måneders optakt med hovedet begravet i hverdagen og træningsplanen, er det ikke bare sådan liiige at ramme peak første gang – i hvert fald ikke for mig.
Mit efter race ræsonnement er også, at jeg leverede en meget utilfredsstillende indsats. Nuvel – mit ego tog da også lidt skade af at blive nr. 11. Men min egen mangel på kant ærgrer mig mest.
Jeg har på ingen måder har tænkt mig, at give mig selv sjælefred for sådan en lemfældig omgang med egne evner og vil dunke mig selv i hovedet indtil den sidder der …. lige i skabet. Så træningen den forgangne uge er forløbet med en portion motivation et bette nyk højere end vanligt.
Jeg drives jo af process og ind imellem kræver den oplevelser som fra Lissabon. For der er jo trods alt noget godt at tage med – udover et faldende niveau sidst på svømmedelen, et LORTE skift, en ikke tilstedeværende cykelindsats og ditto sort plet fra 5-15 km på løbet, hvor jeg vist bare var turist.
Spøg til side. Lissabon var bund niveau og skulle jeg se i kortene for bare 3 år siden og tro på, at jeg på en dårlig dag kunne køre 3.54 på en halv jern med mit bundniveau, havde jeg sikkert ikke troet på det.
I
Min vej til nu har været finurlig og slet ikke lige. Men jeg har som person og atlet nydt at gennemgå en forvandling som jeg i mine unge dage stålfast troede på, men som i mine ældre dage kun har været grundstof til drømme. Jeg har kørt tri i 20 år og med Michael Krüger som træner har jeg indfriet mere end jeg turde håbe på de seneste 3 sæsoner.
Jeg er langt fra færdig – ilden brænder som aldrig før og på Lørdag skal jeg køre DM på sprint distancen med en masse unger haner – på lørdag er det 20 år siden jeg kørte mit første DM – på selvsamme distance. Og jeg vil skyde på, at det ca. er 16-17 år siden jeg kørte denne sidst. Min forudsigelse er, at jeg får mig en gedigen røvfuld…. men jeg vil uden tvivl nyde den, den vil minde mig om hvor jeg kommer fra og at der stadig er forbedringer at hente… apropos kilde til motivation.
Mit store mål i år er og bliver Roth. Jeg håber på at forbedre min PR markant og ser frem til de kommende 8 uger med træning og flere konkurrencer.
Tak til mine uundværlige samarbejdspartnere:
Autohuset Vestergaard A/S
Fusion
Suunto Danmark
KASK cycling
RecoverFit – Funktionel Fysioterapi
Black Inc
Nutramino
fi’zi:k
Fitrabbit Functional Drinks – Danmark
TYR Sport